Tidligt op og tidligt i seng, det er sundt for en teenager
Hvis man har en teenager boende derhjemme, ved man nok, at der er noget her, som ikke helt rimer. Lad os afprøve senere mødetid for de ældste elever i folkeskolen og hjælpe dem med at få gode søvnvaner.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
De fleste forældre og lærere i udskolingen kan genkende den trætte teenager, som hænger over først morgenbordet og derefter skolebordet til dagens første lektion. Langtfra udhvilet, i nogle tilfælde lettere irritabel og i de fleste tilfælde uden megen evne til at tage imod undervisning.
Dét findes der en videnskabelig forklaring på. Hos teenagere udløses melatonin, som er det hormon, der regulerer vores døgnrytme og gør os søvnige, nemlig senere på dagen end hos andre. Det betyder, at de bliver trætte senere på aftenen – og samtidig, at de først er friske og udhvilede senere næste morgen (eller formiddag). Samtidig har de fleste teenagere behov for flere timers søvn end voksne. Når vækkeuret ringer i hverdagen, har de derfor ofte slet ikke sovet nok.
Det har nogle skoler, bl.a. Islev Skole i Rødovre Kommune, taget konsekvensen af. Efter en prøveperiode, hvor skoledagen først starter kl. 9 for de ældste elever – en time senere end normalt – har de gjort senere mødetider permanente fra næste skoleår. Erfaringerne viste nemlig, at udskolingseleverne var mere friske til at lære og indgå i fællesskabet til dagens første lektion end tidligere, hvor skoledagen begyndte kl. 8. De var ganske enkelt mere parate. I samme periode arbejdede eleverne med gode søvnvaner og blev undervist i, hvad god søvn betyder for deres sundhed, trivsel og læring.
Men døgnet har jo ikke 25 timer. Derfor vil senere mødetider betyde, at skoledagen skal organiseres anderledes for både elever og medarbejdere i udskolingen, så eleverne ikke går glip af værdifuld undervisning og stadig kan deltage i fritidsaktiviteter om eftermiddagen, og så medarbejderne trives med en arbejdstid og et arbejdsliv, som fortsat giver mening. Måske dagens første lektion skal flyttes og afholdes på et andet tidspunkt? Eller måske vi blot skal acceptere, at vil vi have mere udhvilede og undervisningsparate unge i udskolingen, er vi nødt til at give skolerne mulighed for at forkorte én af verdens længste skoledage. Det er en rimelig pris, hvis du spørger mig.
På store dele af arbejdsmarkedet er fleksibilitet de senere år blevet et nøgleord for den gode balance mellem arbejde og fritid. Hvorfor skulle vi ikke også i folkeskolen være fleksible og lade de ældste elever møde en time senere, hvis det kan gøre en stor forskel for deres sundhed, trivsel og muligheder for læring? Hvis man lokalt kan finde holdbare og meningsfulde løsninger, som gør, at fordelene opvejer ulemperne, er det for mig at se ren win-win at ændre mødetiden i udskolingen.
Derfor mener jeg, at vi bør overveje at give folkeskolerne frihed til at ændre mødetiderne for de ældste elever. Videnskaben understøtter det, og de foreløbige erfaringer fra de skoler, som har afprøvet det, er meget positive. Det er nok til, at min nysgerrighed er vækket, og jeg mener, vi bør gå det nærmere og prøve det af på flere skoler, som måtte være interesserede. Så vi kan blive endnu klogere på, hvordan man kan gribe det an lokalt.
Det er ikke en nem beslutning at ændre på noget, som i umindelige tider har været en konstant i det danske samfund; nemlig at eleverne i folkeskolen møder kl. 8 hver morgen. Men grundlæggende er jeg stor fortaler for, at børn og unge sover hjemme – og ikke i skolen. Så måske ér det tid til at kigge en af folkeskolens naturlove efter i sømmene.