Alt det, man ikke taler om

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Med Christian Rabjerg Madsens (S) forslag om en tvangsopsparing, som alt andet lige blot er en yderligere skat oven på et af verdens højeste skattetryk, til dækning af fremtidens ældreomsorg fortsætter han den gemmeleg, som Folketinget og store dele af medierne har dyrket i årevis.

Også tidligere minister Mette Bock deltager i gemmelegen, når hun i sin klumme i JP opfordrer flertalsregeringen til at træde i karakter ved at lytte mere til befolkningen.

Nu har den herskende klasse bare det problem, at store dele af befolkningen også godt kan følge med i udviklingen, som vi oplever det i vores hverdag.

Vi ved godt, at nye befolkningsgrupper koster samfundet en ekstraudgift på ca. 30 mia. kr. Ligeledes ved vi godt, at de nye befolkningsgrupper har en lavere erhvervsfrekvens end den øvrige befolkning.

Vi er også vidende om, at problemet med de anerkendte flygtninge er langt det mindste af problemerne, hvorimod hovedproblemet er følgevirkningerne af migration og indvandring. En udvikling, som vi, der bor i og omkring de store byer, er vidne til i hverdagen, og som vi lærer at leve med, ikke sammen, men ved siden af hinanden, men som Folketinget og store dele af medierne nægter at forholde sig til.

Netop ved at krybe uden om det problem kommer Christian Rabjerg til den fremtidige ældreforsorg, et forslag som Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen, tidligere har luftet. En helt urimelig ekstraskat, når man uden videre kunne tage fat på at aktivere den arbejdskraftreserve på 90.000, der angiveligt står til rådighed for arbejdsmarkedet.