Hvad skal vi med forandringer?
Fjerne verdensmål
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Niels Lillelund satiriserer og ironiserer på det herligste i sin klumme i JP 2/7, idet han går fra elbiler med ladestandere på Frederiksberg til komælk vs. plantemælk på Folkemødet på Bornholm i et mægtigt crescendo, og hvor han undervejs skyder Alternativets »drømme om fremtids fjerne mål og en verden uden vækst« i skoene.
Dog er disse to begreber (fremtidsmål og nulvækst) uforenelige – man kan kun tale om målrettethed i og med et ønske om mere vækst; og er der overhovedet behov for dette?
Nulvækst er en tilstand, som er en stilstand – og er det egentlig ikke dét, vi stræber efter? Hvad skal vi med forandringer – vi har det jo godt! – medmindre vi bliver flere og flere mennesker i verden: Så indtræffer de økologiske ”natur”-katastrofer, som vi kun har set begyndelsen på.