Jeg er glad for, de ikke tog livet af mig

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I 1994 var jeg indlagt på en psykiatrisk afdeling i to-tre måneder på grund af en svær depression.

En aften havde jeg det så uudholdeligt, at jeg bad personalet om at måtte blive aflivet.

Jeg er i dag glad for, at der ikke fandtes aktiv dødshjælp i 1994. Jeg blev helbredt og lever et godt liv, som jeg måske ikke havde levet, hvis dødshjælp-vanviddet havde eksisteret dengang.