Hvem er digitalt udfordret?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Min nabo, en sød, fornuftig, ældre dame, græd, da jeg hjalp hende med MitID! Det gjorde indtryk at opleve hendes frustration. Man forsøger nu at placere ansvaret for denne fortvivlende situation hos min nabo – hun er digitalt udfordret! Nej, det er ikke min nabo, der er digitalt udfordret, men hun lider ligesom mange andre danskere under dårlige it-systemer. Derimod er vores Folketing og producenterne af vores it-løsninger udfordret – de kan ikke finde ud af at stille krav til, udvikle og implementere løsninger, der tager udgangspunkt i brugerne. Det er helt fint, at der nu er blevet bevilget 54,5 mio. kr. til hjælp til borgere, der har svært ved digitaliseringen. Det bør dog ikke komme som en overraskelse, at der er stor forskel på, hvor nemt eller svært det er for almindelige danskere at håndtere digitale løsninger. Gennem en bevilling lapper man nu på noget af inkompetencen hos kravstillere og producenter. Digitaliseringsminister Marie Bjerre siger: »Vi skal være et foregangsland i digitalisering, men vi skal også være et foregangsland, når det handler om digital inklusion.«

Man kan dog have sin tvivl om, hvorvidt de fromme ønsker kan opfyldes, når man ser på den situation, vi har i dag. Jeg tør næsten heller ikke nævne den lille, mærkelige gruppe af danskere, der ikke ønsker at blive digitalt inkluderede. Skal vi bare lade som om, de ikke eksisterer eller håbe på, at de snart uddør?

Hvor langt mon vores lovgivere er med at forstå og håndtere kunstig intelligens? De er formentligt ligeså langt bagud som alle andre lande og lader på den måde de store it-selskaber sætte dagsordenen.