Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Sådan var det ikke, Peter Lauritsen

Annette Heick ville beskytte sin forretning.

Rasmus PaludanPartileder, advokat (L), Rødkærsbro

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Når Peter Lauritsen i JP 25/6 skriver, at Annette Heick sagde fra over for min »chikane og udanske tankegang«, så er det ganske enkelt i strid med sandheden. Annette Heick sagde hverken over for mig eller i sin fortælling efterfølgende fra over for chikane og udansk tankegang. Jeg havde en lovlig politisk manifestation, hvilket Annette Heick både i situationen og efterfølgende anerkendte. Hun var blot irriteret over, at min politiske manifestation forstyrrede hendes indtægtsgivende forretning. Det forstår jeg godt, men sådan er demokratiet! Peter Lauritsen må gerne – om end i strid med sandheden – kalde min lovlige politiske virksomhed chikane og udansk tankegang, men det gjorde Annette Heick aldrig.