Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Der holdt vi så bare og osede ...

At arrangere et løb over Storebæltsbroen er en tåbelig idé.

Mads SmithPensionist, Bramming

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Lørdag den 10. juni holdt/kørte min kone og jeg sammen med talrige andre i kø i en time for at komme over Storebæltsbroen fra vest til øst, fordi der skulle løbes på broen. Man føler sig grundigt til grin, når man betaler i dyre domme for at komme over broen, og den så er spærret af et løb, der kunne foregå alle mulige andre steder uden gene for trafikken.

Når man sidder i køen, har man god tid til at tænke over, hvor meget brændstof der bliver brændt af, og hvor meget CO2 der bliver lukket ud i atmosfæren af alle de biler, der holder i tomgang. Desuden kan man ikke lade være med at tænke på alle de aftaler, teaterforestillinger, middagsselskaber, familiehygge osv., som folk i køen går glip af.

Hvor var det fornuftigt, at Ole Birk Olesen forbød løb på broen i 2017, og hvor var det tåbeligt, at Benny Engelbrecht tillod det igen i 2019.