Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Instruks eller ikke instruks?

Mishandlingen af minksagen er ikke glemt.

Bo Torp PedersenMag.art., Herning

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Tak til JP for interviewet 4/6 med Frederik Waage. Der er ganske rigtigt foregået meget, som ikke burde glemmes, herunder den problematiske ”frikendelse” af en lang række embedsmænd. Men jeg synes, Waage mangler et vigtigt element i kritikken: instruksen. Det er klart, at et pressemøde ikke uden videre kan fungere som en instruks til myndigheder, embedsmænd, politi, men så må der vel forelægge en ægte instruks? Hvis ikke, har myndigheder, politi osv. handlet både uden beføjelse og uden lovgrundlag. Spørgsmålet om instruks og den måde, de politisk valgte har ”frikendt” embedsmændene på, illustrerer endnu en gang behovet for en reelt uafhængig institution, som kan sætte både ministre og embedsmænd på plads – herunder ikke mindst sanktionere dem. De aktuelle redskaber er tydeligvis alt for godt styret af Statsministeriet.