Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Håndværksfag skal også have plads til minoritetslærlinge

Alle taber, når en elev falder fra på grund af diskrimination.

Louise HolckDirektør, Institut for Menneskerettigheder
Morten FrihagenAdm. direktør, Dansk Håndværk

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Arbejdsmarkedet skriger på uddannet faglært arbejdskraft. Alligevel har unge elever stadig store problemer med at finde en læreplads, hvis de tilhører en etnisk minoritet.

Det er diskrimination og ikke alene dybt urimeligt. Det er også ulovligt og har alvorlige konsekvenser, både for den enkelte og for hele samfundet.

Selv om der bestemt er begyndende tegn på åbenhed over for minoriteter i håndværksfagene – også mange solstrålehistorier – må vi desværre konkludere, at udviklingen generelt går for langsomt.

En ny undersøgelse, som Institut for Menneskerettigheder netop har offentliggjort, viser, at danske virksomheder ofte stiller krav til etnicitet, når de indgår uddannelsesaftaler – og at erhvervsskolerne ofte efterkommer kravene.

Konkret oplever mere end hver tredje oplæringskonsulent på landets erhvervsskoler, at virksomhederne har forventninger til elevens etnicitet. Og over halvdelen af konsulenterne, der har oplevet sådanne krav, forsøger at imødekomme virksomhedens ønske – og risikerer dermed selv at medvirke til ulovlig diskrimination.

Elever på erhvervsuddannelserne er beskyttet mod forskelsbehandling på baggrund af bl.a. etnicitet, køn og handicap, når de skal indgå en aftale om læreplads med en arbejdsgiver. Det er indlysende, at loven skal overholdes. Og det er helt afgørende, at vi får gjort op med stigmatisering og fordomme – i respekt for diversitet og inklusion.

Når unge afvises, har det store personlige og samfundsmæssige konsekvenser. For den enkelte er det i sagens natur stærkt krænkende at blive afvist på grund af sin etnicitet og kan sætte sig som ar på sjælen. Derudover kan det for mange ganske enkelt betyde, at de helt opgiver deres erhvervsuddannelse, fordi det ofte vil være en forudsætning, at man efter grundforløbet opnår og gennemfører et praktikforløb i sit hovedforløb.

Alle taber, når en elev falder fra på grund af diskrimination. Det betyder færre faglærte til virksomhederne, hvilket påvirker samfundets produktivitet negativt. Når nogle virksomheder fravælger fremtidens håndværkere på grund af deres hudfarve eller navn, går det også ud over de mange virksomheder, som rent faktisk lever op til deres lovpligtige og moralske ansvar. I det store regnestykke vil også de ende med at mangle faglærte medarbejdere.

Af mange grunde er det derfor afgørende, at vi får alle med. Først og fremmest er vi nødt til at anerkende, at der er et problem. Dernæst skal vi på tværs af brancher og fag vise, at et mangfoldigt arbejdsmarked med lige rettigheder og muligheder er berigende, givende og bydende nødvendigt.