Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Syndebukke betales godt

Morten Weiss-Pedersen2. næstformand, Region Syddanmark, (K)

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Definitionen på en syndebuk er en person, der uretmæssigt tildeles ansvar for andres fejl. Og syndebukke er der flere af for tiden. De to direktører for Aarhus Universitetshospital fyres af regionsdirektør Pernille Blach Hansen og regionsformand Anders Kühnau som ansvarlige for kræftskandalen, på trods af at Blach Hansen og Kühnau selv tidligt blev orienteret om problemerne.

Og Fagbevægelsens Hovedorganisation kan også spille syndebukkekortet. Direktøren suspenderes, imens der skal sættes fokus på Lizette Risgaards flittige hænder. En underlig disposition, set på baggrund af at FH’s hovedbestyrelse i årevis har kendt til overgrebene. Mon ikke direktøren for FH, Michael Jacobsen, ender med at sidde med sorteper i form af en fyring pakket pænt ind med et millionbeløb på linje med hans kolleger i Aarhus? Det er ikke sjovt at blive syndebuk, selvom man kan smile hele vejen til banken med millionerne betalt af skatteyderne og FH’s medlemmer.