Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Det er det rene hysteri

Kirsten MiloKunstner, Rynkeby

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kunne vi dog ikke snart blive fri for alle de her sarte og selvoptagede personer, som siger, de er blevet krænket? Så sig dog fra, for pokker, og gør opmærksom på, i samme øjeblik krænkelsen sker, at det vil I ikke finde jer i. Det gælder både mænd og kvinder. En hånd på låret kan meget nemt fjernes. Et klap i numsen kan sagtens standses omgående. Vi skal opføre os ordentligt over for hinanden. Ja, det skal vi, men nu er vi ved at være der, hvor ingen efterhånden tør sige noget, ikke engang i sjov, af frygt for de krænkelsesparate.

Mænd har været krænket af kvinder i mange år, men har ikke ladet sig mærke med noget. Der skal nemlig ikke meget til, før de bliver stemplet som pibede. Ud over en hånd på låret har de fundet sig i hånlige bemærkninger fra kvinder.