Klimaet og biodiversiteten er i nød: Det gør civil ulydighed til en pligt
Når lovene ikke beskytter vores fælles livsgrundlag, bliver det en borgerpligt at gøre fredelig modstand.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Danmark er et landbrugsland, lyder det ofte – især fra sektoren selv. Og selvom landbruget kun bidrager med få procent til Danmarks økonomi, er det på sin vis sandt. For landbruget fylder og koster utrolig meget for naturen, miljøet og klimaet. Samtidig står biodiversiteten på randen af kollaps, og vi er det land i Europa med mindst beskyttet natur.