Nu må det være slut med krammekultur
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Sagen om Lizette Risgaards befamling af mandlige medlemmer, som har startet en ny maskulin MeToo-bevægelse, kan føre til, at den omsiggribende kultur med at knuse og kramme de mennesker, der bliver hilst på, kan ændre sig. Indtil nu har det været svært at finde ud af, hvem der kunne finde på at kramme og knuse, når der blev hilst på personer.
Det vil være en stor lettelse at gå tilbage til et håndtryk, som er en enkel og almindelig hilsen. Det kan så være, at der er nogen, der vil begynde at kritisere håndtryk, som kan være klamme, hårde, våde, for langvarige, for slappe og uønskede. Lad os se, hvad der sker, når sensible personer bliver ramt.