Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Det er den rene heksejagt

Tata M. RingbergPensioneret læge, Faaborg

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Hvor er det dog ulækkert. Nogle anonyme små mænd, som ikke har mod til at ”slå op deres ridderhjelm”, når de kaster deres handske, som ikke tør fortælle, hvem de er, og hvad deres ”krænkelser” består i. Nu bliver skyld i offentlig henrettelse af et menneske, som med rank ryg, flid og dygtighed har kæmpet sig til tops i en yderst mandsdomineret organisation. Mange af os husker f.eks. udmærket Harald Børstings talrige, særdeles mandschauvinistiske antydninger gennem årene.

Nu fik de så chancen på grundlag af anonyme klager over uspecificerede ”krænkelser” til at rotte sig sammen og få skovlen under hende, den gamle kælling! Fy, skam! Ikke mindst til alle kvindelige medlemmer af FH.

Som USA’s tidligere udenrigsminister Madeleine Albright i sin tid sagde: »Der er et specielt sted i Helvede reserveret for kvinder, der ikke støtter deres medsøstre i kamp!«