Skandale, skandale, skandale

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Skandale er et stort ord at fæstne til et stykke papir. Men når det gælder minksagen, er det efterhånden en tredobbelt skandale. Det var en skandale, da statsminister Mette Frederiksen uden lovhjemmel den 4. november 2020 på et tv-transmitteret pressemøde bekendtgjorde, at alle mink i Danmark skulle aflives. Det er en skandale, at der ikke er fulgt tilstrækkeligt op på at få placeret et ansvar i den øverste politiske top. Og for det tredje er det en skandale, at udbetalingen af erstatning til de 1.224 permanent lukkede minkfarme er blevet yderligere forsinket. Udbetalingen risikerer at komme til at strække sig til 2027. Modellen for erstatningen havde regeringen lovet i begyndelsen af i år, men nåede det alligevel ikke i årets første kvartal.

Selv om de mange minkbure ikke længere er i brug, så skal minkavlerne vedligeholde deres anlæg, indtil en taksationskomité har været på besøg. Det vil sige, at staten hindrer minkavlerne i at rive anlæggene ned og benytte arealerne til eventuelt andre formål. Kunne der ikke straks tages fotos af samtlige anlæg og derefter gives tilladelse til nedrivning?

Fødevareminister Mogens Jensen blev på et tidligt tidspunkt ofret, men siden har andre toppolitikere klaret frisag. Efter valget i fjor var der oprindelig flertal for at undersøge muligheden for en rigsretssag mod Mette Frederiksen, men i forbindelse med dannelsen af den aparte flertalsregering droppede Venstre og Moderaterne deres løfte om en tilbundsgående undersøgelse. Ministerbiler var vigtigere. Det viser, at der er noget galt med det nuværende system. Noget er kun ulovligt, hvis et flertal mener det. Er det demokratisk? Nej, der burde være en uvildig juridisk instans, der kan rejse sager, hvis det skønnes relevant.