Pegefingeren i debatspalterne

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg er egentlig ganske tilfreds med Jyllands-Posten. Avisen repræsenterer et varieret udbud af meninger. Ikke så meget i den daglige journalistik, men på debatsiderne går det mere livligt til. Lederne er, som de nu skal være. Hvis man læser dem for tit, virker de lidt sløvende på ens temperament. Jeg kommer mere i et ironisk mode ved konstateringen af, at alt er ved det gamle.

Indlæggene repræsenterer en bred vifte af indsigt og temperament. Her er den skrivende dansker repræsenteret i næsten al sin mangfoldighed. Det forhindrer dog ikke, at der til stimulering af debatten er hyret både moralske og religiøse skribenter.

Duoen Høgh og Jalving oplyser os om svigt af eller manglende interesse i moralske og religiøse spørgsmål, og de er ikke karrige med henvisninger til, hvor vi dagligdagsmennesker svigter. Når Jalving sidder i sit værelse og kigger ud, ser han indimellem liderlige kvinder, der render efter mænd fra så eksotiske områder, at både deres hudfarve og kulturelle traditioner burde forbydes mellem os noget mere blege og gumpetunge mænd.

Så er der trods alt noget mere schwung over Ulla Terkelsen. Det er måske den aarhusianske baggrund, der har anlagt et bredt syn på menneskelige viderværdigheder, der gør hende uundværlig.