Får naturen fred, når vi naturfreder?
I de fleste fredningsforslag ser hovedparten af formålet ud til at være at sikre en god udsigt og sikre offentlig adgang.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I Danmark bliver de fleste naturfredninger foreslået af Danmarks Naturfredningsforening. Ifølge ”Handlingsplan for fredninger 2013” fredes der i gennemsnit pr. år 2.000 kvm ved 10-11 rejste fredningsforslag, hvoraf DN står for ca. 65 pct. I 2013 var ca. 5 pct. af Danmarks areal fredet. Og det lyder jo fredeligt!
Får naturen så fred? Det er det store spørgsmål, for det ser ikke ud til, at der er foretaget faglige og saglige vurderinger af resultatet af disse fredninger.
I de fleste fredningsforslag ser hovedparten af formålet ud til at være at sikre en god udsigt og sikre offentlig adgang til denne. Naturturisme er blevet et begreb, man arbejder med. Det kræver flere stier, borde og bænke samt parkeringspladser, som anlægges hvor der ellers var ro.
Hvad synes naturen om det? Vi mennesker tror, naturen er glad for indsatsen, i hvert fald den specifikke art, man har besluttet sig for at gøre noget særligt for i fredningsforslaget, men dokumentationen er svær at finde. Og hvad med de mange dyr og planter, der ikke er interesse for i fredningsforslaget? Nogle af dem er ret sky og bliver trængt væk, andre som mus, rotter og ræve skal nok klare sig. Har vi mennesker overblik over alle konsekvenser af vores naturindgreb? Men de fleste steder, hvor naturen er fredet, er der den smukkeste udsigt! Et flot kulturlandskab kultiveret af mennesker, så det ligner et idyllisk guldaldermaleri. Lige parat til naturturisme.