Der er åbenbart forskel på sekter
I JP 5/2 og 9/2 beskrives på udmærket vis over fire sider det modbydelige samfundssystem baseret på en forvansket udgave af kristendom, som praktiseres i den sekteriske menighed Faderhuset, hvor fysisk vold og afstraffelse er en del af systemet. Heldigvis var der kun ganske få medlemmer, og det lykkedes at tvinge Faderhuset ud af landet. Hvad der undrer mig, er, at en anden og noget større ”sekt” ikke behandles på samme måde af medier og samfund. Denne anden sekt – også kaldet islam – påbyder også fysisk afstraffelse for overtrædelse af reglerne og sågar dødsstraf for at forlade sekten. Eksempelvis anføres i lovbogen Koranen, kapitel 4.34, at »mænd står over kvinder ... og mænd skal slå deres kvinder, hvis de er opsætsige ...«.