Velfærdssamfundet er brudt sammen
Vi overser symptomerne på kollaps.
Det burde være tydeligt for enhver, at det såkaldte velfærdssamfund ikke længere er holdbart. Faktisk er sammenbruddet en realitet – det er bare ikke gået op for de ansvarlige og vælgerne, der er mere interesseret i at holde bededag fri. Her er symptomerne:
Borgernes gæld til samfundet vokser og vokser trods mange nedskrivninger og er nu ca. 150 mia. kr. På 10. år forsøger man at vurdere ejendomme, men der kommer aldrig et system, der duer. Klagesystemet duer heller ikke. Skattevæsenet? ja, hvad med det? Togdriften, folkeskolen? Kunne man styre inflationen?
Det 4 mia. kr. dyre DR er genudsendelsernes og overfladiskhedens højborg med sport i en uendelighed og ligegyldige journalister, der udspørger hinanden. Der mangler personale overalt: i sygeplejen, i ældreplejen, i forsvaret, i politiet, i psykiatrien, ved domstolene, i fængselsvæsenet.
Man har planer om alt muligt: klima, elbiler, vindmøller, fjernvarme. Men kan man skaffe håndværkere til at rulle fjernvarme ud? Kan man skaffe en brigade på 4.000 mand? Men alle lader som om, at festen varer evigt.
Måske er årsagen, at vi ikke ænser symptomerne?