Bravo, Mattias Tesfaye
Ifølge regeringsgrundlaget og Mattias Tesfaye i JP 28/1 skal flere unge gå på teknisk skole frem for gymnasiet. Undervisningen skal være mere praktisk og mindre boglig, og udskolingen skal have flere timer i praktiske fag. Mattias Tesfaye kalder Danmark overakademiseret og varsler ændringer af folkeskolen.
Undervisningsministeren bør høste ros for initiativerne. Efter min opfattelse har man for længe overset værdien af ”håndens arbejde”. I mit lange arbejdsliv i både privat, kommunal og statslig regi er det min erfaring, de bedste ledere havde en faglig baggrund, eventuelt som murer. Men også arbejdskolleger med en faglig baggrund var som regel mere fremkommelige, pligtopfyldende og grundige.