Få nu skovlen under korruptionen
Kære Jakob Ellemann-Jensen, Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen. Jeg regner med, at I ved jeres møde i Ukraine med præsident Zelenskyj gjorde opmærksom på nødvendigheden af, at Ukraine lige nu benytter sig af lejligheden til at få skovlen under landets korruption? Der er stor opbakning blandt danskerne til støtte til Ukraine. Men hvis Vesten oplever, at støtten går i lommerne på korrupte embedsmænd, kan det blive svært for regeringerne at forsvare milliarderne over for befolkningerne.
Freya Hvaste, mytolog, Mariager