Lad Paludan stå og fryse alene
Det er mig en gåde, hvorfor de fleste medier lefler for Rasmus Paludan, hver gang han laver et stunt? Jeg hører ham sige, at det er vigtigere, at der kommer 10 journalister end 100 (hvad der nok aldrig er) tilhængere til hans ”happenings”. Kunne de danske medier da bare ignorere ham, så er det min påstand, at han hurtigt blev træt af at stå og fryse alene, og vi kunne bruge vores politistyrke til noget mere fornuftigt. Jeg beklager, at jeg måtte bruge plads i et medie for at få luft.