Hvem er de politiske pattebørn?

Jeg læser normalt med stor interesse Per Nyholms kommentar til stort og småt ude fra den store verden. Når han lejlighedsvis nærmer sig den hjemlige “børnehave” som 26/1, bliver det sværere at acceptere hans konklusioner: »... Kunne regeringen være gået mere pædagogisk til værket? Utvivlsomt, men at to så danske institutioner som fagbevægelsen og folkekirken opfører sig som politiske pattebørn, er skammeligt …« Under coronaen smækkede hele befolkningen hælene sammen. Med den nye regering er tiderne ændret, og befolkningen vil ikke finde sig i forsvarsministerens bøllemetoder: at kræve den slags indrømmelser for at få lov til at deltage i forligsforhandlinger om forsvaret er uhørt. Jeg mener, at konklusionen i Nyholm-citatet burde vendes 180 grader, idet det efter min opfattelse er Folketing og regering, som opfører sig som politiske pattebørn.