Opråb fra en 12-talspige: Jeg drukner, men ingen ser det
Jeg har det ikke så skidt endda, jeg har et halvt år tilbage af gymnasiet og et job og fritidsinteresser og venner; men jeg har ingen følelser.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg drukner, og der er ingen, der ser det, jeg skriger efter hjælp, men hvis et træ falder i skoven, og der er ingen, som hørte det, er det så i virkeligheden faldet?
Hele mit liv har jeg været den glade pige, hende, der fik topkarakterer, havde en masse bolde i luften, men altid greb dem.
Jeg har altid villet det hele og fået at vide, at det var muligt.…