Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Vi har brug for en opskrift på slidstærke fællesskaber for at opfange langt flere unge

Det er ikke til diskussion, at idræt er vigtig og kan være et middel til at forebygge den dalende mentale trivsel blandt unge.

Artiklens øverste billede
Hvis vi vil den​ negative udvikling med børns og unges mistrivsel til livs, skal vi skabe bedre trivsel via forebyggende indsatser, hvor unge føler sig hørt og inkluderet. Det kan gadeidrætten, skriver Simon Prahm. Arkivfoto: Gregers Tycho

Unges mistrivsel har fyldt meget de seneste par måneder, ikke mindst i den forgangne valgkamp. Det er der god grund til, når man læser de dystre tal fra den nationale sundhedsprofil, som udkom tidligere i år. Den viser, at de 16-24-årige scorer lavere på skalaen over mental sundhed end den øvrige befolkning.

Politikerne er til den demokratiske lejlighed vågnet op og taler om at gøre noget for at nedbringe de lange ventetider, der er for børn og unge, når mistrivsel kræver akut hjælp og støtte. Men det er kun en del af løsningen. Vi har i langt højere grad brug for at afsøge, hvordan vi kan skabe trivsel, fremfor ensidigt at fokusere på at undgå mistrivsel og behandle, når skaden er sket.

At idræt er vigtig og kan være et middel til at forebygge den dalende mentale trivsel blandt unge, er næppe til diskussion. Det kan derfor undre, at idrætssociale initiativer alligevel har så svært ved at blive en del af et fast statsligt støttesystem.

Lad mig give en kort indflyvning: Den danske støttemodel til idrætten kommer hovedsageligt fra Udlodningsloven. Midlerne er fra politisk side fordelt til diverse organisationer, der arbejder med idræt og foreningsdeltagelse, hvor størstedelen af udlodningsmidlerne går til idrættens hovedorganisationer, DIF og DGI.

Loven blev indført i 1946, men hvordan midlerne fordeles, har ikke ændret sig nævneværdigt i den 76-årige periode. Det til trods for, at verdenen og måden, vi er sammen på, og måden, vi dyrker idræt på, har ændret sig markant siden 1946.

Fordelingen har ganske enkelt ikke formået at følge med tiden og give plads til det nye, som vokser frem, det innovative og det anderledes.

Hovedorganisationerne har bestemt godt fat i mange danskere via de mange foreninger, de repræsenterer. Men idrætten har en social slagside, hvor uddannelsesniveau, boligforhold og foreningsdeltagelse går hånd i hånd. Denne slagside er der høj risiko for vil blive forværret med den aktuelle inflation og energikrise.

Hvis vi vil den negative udvikling til livs, skal vi skabe bedre trivsel via forebyggende indsatser, hvor unge føler sig hørt og inkluderet. Det kan gadeidrætten. Den kan nå unge i udsathed og unge, der af andre grunde ikke søger foreningerne.

Potentialet er stort, og under de rette betingelser vil resultatet være, at flere børn og unge bliver en del af et af de mange slidstærke fællesskaber derude, som Game og andre gode initiativer faciliterer. Det vil føre til større inklusion, bedre trivsel og på sigt et mere slidstærkt samfund.

Ved uddelingen af Kronprinsparrets Sociale Pris for et par uger siden fremhævede kronprins Frederik, hvordan gadeidræt kan skabe fællesskab, sammenhold og social forandring ved at mobilisere unge til at tage ansvar, udvise handlekraft og være rollemodeller i deres lokalområde. Det er lige præcis sådanne slidstærke fællesskaber, som kan styrke unges mentale sundhed.

Mit håb er derfor, at anerkendelsen fra kronprinsparret vil inspirere til en politisk anerkendelse, når fordelingen af idrættens midler skal evalueres i Kulturministeriet. Hvem der skal tage sig af det, ved vi mere om, når den kongelige undersøger er i mål med at sætte en ny regering. Det kan fortsat tage lidt tid, men vi er desværre blevet vant til at vente.

Det var oprindeligt planen, at evalueringen skulle have været gennemført i 2021, men det blev udskudt til 2022. I dag er der endnu ikke sket noget.

Når evalueringen engang sker, må målet være, at de sociale indsatser, som gennem årene har vist deres værd, løftes over på en mere bæredygtig finansiering. Det vil både være til gavn for de unge, som endnu ikke har fundet sig et fællesskab at være med i, og for idrætten generelt, som selvfølgelig bliver styrket, når flere kommer med.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.