Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Vi er europæisk bundskraber i at passe på naturen

Der er sket fremskridt i naturen, men de har været for få og for langsomme, og svaret er i hvert fald ikke mere af det samme.

Artiklens øverste billede
Tusindvis af arter er truede eller i tilbagegang. Mange af dem finder vi i skovene, og de behøver flere gamle træer, mere dødt ved og flere skovlysninger, skriver miljøministeren. Arkivfoto

»Kvaliteten af Danmarks natur og biodiversitet har ikke tidligere været så ringe.« Sådan stod det sort på hvidt for over 20 år siden, da min forgænger Svend Auken fik stukket den såkaldte Wilhjelm-rapport i hænderne. Den omfattende rapport gjorde status over vores natur, og de mange hundrede sider kunne altså koges ned til én nedslående besked.

Men Svend Auken nåede knap at bladre i rapporten, før VK-regeringen kom til og gjorde op med både ”eksperttyranniet” og Danmarks store miljøambitioner. Og her – mere end 20 år efter – står vi i en naturkrise. Det gør vi globalt, og det gør vi herhjemme.

Skal vi gøre noget for biodiversiteten, bliver vi også nødt til at give naturen plads til at være sig selv.

Tusindvis af arter er truede eller i tilbagegang. Mange af dem finder vi i skovene, og de behøver flere gamle træer, mere dødt ved og flere skovlysninger.

Derfor har vi brudt årtiers dødvande i naturpolitikken. Sammen med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet sætter vi nu naturen fri. Med langt mere urørt skov og 15 naturnationalparker.

Der har været meget debat, og det er forståeligt. For når vi giver naturen førsteprioritet, gør vi også op med årtiers natursyn.

Jyllands-Posten bragte for nylig et indlæg fra en tidligere skovrider, der mener, forvaltningen af vores natur bør fortsætte i samme spor som før.

Men mere af det samme er ikke svaret på naturkrisen. Vi skal en anden vej. Og selv om vejen er ny, har vi kendt den længe.

Allerede for over 20 år siden – med føromtalte Wilhjelm-rapport – lød anbefalingen, at naturen skal have plads til at være sig selv. Med urørt skov og store områder, hvor truede og sjældne arter kan trives. I dag hører vi samme anbefalinger. Forskellen er bare, at vi nu handler på dem.

En bekymring fra debattøren er, at ”vild” natur ikke vil være attraktivt for danskerne at besøge. Men en undersøgelse fra februar viser, at danskerne ønsker mere vild natur og urørt skov.

Hele 77 pct. synes, at det vil være spændende at besøge en naturnationalpark. Og i mange af de stats- og privatejede naturområder, hvor man i dag kan opleve græssende dyr og urørt skov, er der tusindvis af besøgende hvert år.

Faktisk lød det allerede i førnævnte Wilhjelm-rapport, at urørt skov ikke bare ville give biodiversitet, men også »spændende oplevelser for skovens gæster«.

Naturgenopretning tager tid. Men derfor skal vi i gang nu. Hvis vi slog ud med armene, hver gang noget var besværligt eller tidskrævende, havde vi aldrig fået gang i vindmølleeventyret eller bundet Danmark sammen med vores mange broer. Det er et langt, sejt træk at vende naturkrisen.

Her er det vigtigt at få med, at vi ikke kun har en ambition om mere urørt skov. Men om mere skov generelt. Derfor har vi afsat penge til mere bynær skov, statslig skovrejsning og støtte til privat skovrejsning.

Vi har etableret en klimaskovfond, der nu er i gang med sine første skovrejsningsprojekter. Og forleden blev vi enige om en ny grøn milliardfond, som bl.a. kan bidrage til mere skovrejsning.

Men skal vi gøre noget for biodiversiteten, bliver vi også nødt til at give naturen plads til at være sig selv. Med områder uden motorsave og dræn, hvor træer kan få lov at blive krogede og gamle. Områder, hvor naturen kommer i første række.

Det får vi nu. Til gavn for naturen, for os og de kommende generationer.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.