Energistyring kan give store besparelser
Vi kan spare 39 pct. af vores kul- og gasforbrug, og vi når ikke vores klimamål uden. Alligevel bliver alle tomme i blikket, når vi sætter energieffektivisering i tale.
En af mine første gerninger i Europa-Parlamentet var et ordførerskab for den såkaldte ”Energieffektiviseringsdirektivsimplementeringsrapport” – ikke just noget, der fremkalder spørgsmål på vælgermøderne rundtomkring i landet. Bare ordet energieffektivisering i sig selv og de første bliver fjerne i blikket.
Ikke desto mindre er energieffektivisering drønhamrende vigtig. Sat på spidsen: Hvis ikke vi skruer op for ambitionerne på området, når vi ikke vores klimamål, hverken for 2030 eller 2050. Dertil kommer den nye sikkerhedspolitiske situation og ønsket om at gøre os uafhængige af Putins gas.
Det fortræffelige ved det er, at de energibesparelser, vi laver, er langtidsholdbare.
2 at spare ved at gennemføre de energibesparende tiltag. Ifølge EU-Kommissionens Fit for 55-klimapakke er målet derfor, at energieffektiviseringer frem til 2030 skal nedsætte vores bygningers energiforbrug med 36 pct. – set i forhold til forbruget i 2007. Det mindre energiforbrug i bygningerne kræver mindre fjernvarme i rørene og mindre elektricitet i ledningerne, og dermed reduceres energispildet også her. Tilsammen med nye bæredygtige løsninger, som f.eks. solceller på husene, betyder det mindre spild, at der bliver brug for at producere mindre energi for at holde vores bygninger varme og samtidig bruge mindre gas.
Målsætningen er derfor, at energieffektiviseringerne kan reducere vores primære energiforbrug, for eksempel forbruget af kul og gas på kraftværkerne, med 39 pct. Det svarer ifølge EU-Kommissionen til 1.023 mio. tons såkaldte olieækvivalenter, hvilket igen svarer til godt og vel det dobbelte af de 507 mio. tons råolie, som EU importerede i 2019. Energieffektivisering kan altså nedbringe energiforbruget og fjerne enorme mængder kuldioxid fra klimaregnskabet. Det fortræffelige ved det er, at de energibesparelser, vi laver, er langtidsholdbare. Den energi og CO2, vi sparer ved f.eks. en grøn renovering, sparer vi år efter år. Det gør alt andet lige den grønne omstilling lettere, mindre omfangsrig og billigere.
Det kan være svært at få armene ned, når vi har så effektivt et værktøj i kassen. Men ordet er et problem. Der bør være en stor præmie på vej til den, der finder på et bedre ord.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter