Jeg synes, det er en misvisende overskrift
”Pape: Et nej har ingen konsekvenser for Danmarks sikkerhed efter den 1. juni.” Sådan lød den stort opsatte forsideoverskrift i mandagens JP. Men inde i bladet sagde han tværtimod: »Det er ikke sådan, at det vil få nogle konsekvenser den 2. juni. Men på lang sigt frygter jeg for konsekvenserne, fordi jeg tror, vi vil se amerikanerne i form af Nato trække sig mere og mere ud af det europæiske kontinent. Dermed vil vi stå efterladt tilbage.« Hvilket netop er det stærkeste argument for et ja den 1. juni. Et lille land skal ikke stå alene. Det har vi lært på den hårde måde af historien.
Redaktionen svarer:
Søren Pape sagde flere gange i interviewet, at et nej ikke vil få konsekvenser for Danmarks sikkerhed, fordi Nato er garanten for den. Til gengæld kan et nej ifølge ham få andre konsekvenser på andre områder på lang sigt, f.eks. i forhold til migrationsbekæmpelse. Det fremgik også af avisens forside mandag.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter