Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Tvangsfordelingsaftalen rammer alt for mange uskyldige unge

Vi appellerer til politikerne: Tænk jer nu grundigt om, inden den nye fordelingsaftale bliver en realitet. For den skader mere, end den gavner.

Artiklens øverste billede
Den nye lov kommer til at ramme mange uskyldige unge hårdt på deres motivation, fordi det fremover bliver forældrenes indkomst og en efterfølgende lodtrækning, der kommer til at definere, hvor eleverne får lov til at gå i gymnasiet. Uden nogen garanti for, at den vil løse integrationsudfordringen, mener indlæggets skribenter. Arkivfoto: Finn Frandsen

Da et flertal i Folketinget for et år siden besluttede rammerne for en ny elevfordelingsaftale, var begrundelsen, at der skal gøres noget ved integrationen. Men i takt med at konsekvenserne af lovforslaget bliver synlige, er der grund til stigende bekymring. Konsekvenserne bliver meget voldsomme for vores ungdom.

Vi arbejder hver dag på at skabe de bedst mulige rammer for tusindvis af unge mennesker. Unge handelsskoleelever, der dygtiggør sig og klæder sig på til at bygge fremtidens Danmark, fordi de er motiverede. Den nye lov kommer til at ramme mange uskyldige unge hårdt på deres motivation, fordi det fremover bliver forældrenes indkomst og en efterfølgende lodtrækning, der kommer til at definere, hvor eleverne får lov til at gå i gymnasiet.

Fordelingsaftalen vil i sin nuværende form øge den følelse af destabilitet, der for mange unge fører til mistrivsel.

Da aftalen blev indgået i juni 2021, var den gængse opfattelse i offentligheden, at relativt få elever skulle flyttes rundt for at sikre balance på landets gymnasier. Nu står det imidlertid klart, at tvangsfordelingsaftalen rammer langt bredere. I princippet vil aftalen nemlig ramme alle de elever, der søger en gymnasial uddannelse i fordelingszonerne, da de ikke længere kan regne med, at de kommer til at gå i det lokale gymnasium sammen med vennerne fra folkeskolen.

Denne usikkerhed kommer oven i nye tal, der viser, at de unges mentale helbred er markant forværret gennem de seneste år. Ungdommen efterspørger som aldrig før sikre og forudsigelige rammer fra samfundet, men bliver i stedet forsvarsløse brikker i en statslig algoritme. Tidspunktet kunne ikke være værre. Og vi ved desværre af erfaring, at der er en social slagside. De mest ressourcesvage elever kommer til at betale den højeste pris for dette eksperiment.

Mens usikkerheden rammer alle kommende gymnasieelever, vil op mod hver femte elev i fordelingszonerne blive direkte ramt. Det har vi svært ved at tro, at partierne bag aftalen havde regnet med, da de lavede aftalen. Sandheden er, at det er meget få gymnasier, der har en integrationsmæssig udfordring, men alligevel skal hver femte elev i hovedstaden, Aarhus og Odense betale prisen ved at blive sendt (langt) væk fra det ønskede gymnasium. Problemet kunne løses ved at sætte ind med håndholdte indsatser, så der kun skal elevfordeles de steder, hvor der er udfordringer.

De gymnasier, der ifølge regeringen har integrationsmæssige udfordringer, er stort set alle almene gymnasier. Alligevel er erhvervsgymnasierne blevet inddraget i tvangsfordelingen. Det vil resultere i, at endnu færre elever vil tage en erhvervsgymnasial uddannelse. Tvangsfordelingsmodellen betyder nemlig, at elever i fordelingszonerne skal prioritere fire gymnasier for at kunne uploade deres ansøgning. Lad os som eksempel tage udgangspunkt i Aarhus, der har to handelsgymnasier. De kommende elever, der ønsker en handelsgymnasial uddannelse, bliver tvunget til at prioritere gymnasier uden for Aarhus i f.eks. Rønde, Grenaa eller Randers. Den afstand vil de unge formentlig fravælge, hvorfor de unge tvinges til at prioritere et antal almene gymnasier og dermed fravælge et erhvervsgymnasium. Dertil skal lægges de unge, der ”taber lodtrækningen” og slet ikke får opfyldt én af sine fire prioriteter. Har man prioriteret et handelsgymnasium, vil man – afhængig af hvor i Aarhus man bor – blive sendt til Grenaa, Rønde, Randers, Silkeborg eller Skanderborg. De 60 minutters transporttid hver vej – væk fra de kammerater, der er så vigtige i netop teenageårene – vil få de fleste unge til at opgive.

Vi appellerer til, at partierne bag aftalen stopper op og tænker sig grundigt om. Brug nu kræfterne på at løse udfordringerne på de få almene gymnasier, der har integrationsproblemer. Fordelingsaftalen vil i sin nuværende form øge den følelse af destabilitet, der for mange unge fører til mistrivsel. Uden nogen garanti for, at den vil løse integrationsudfordringen. Det må vi som samfund kunne gøre bedre.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.