Kreativ brug af folkedrabskonvention gav Ukraine en sejr i Haag
Den Internationale Domstol i Haag har givet Rusland ordre om øjeblikkeligt at indstille den militære operation i Ukraine. Det er bemærkelsesværdigt, at ordren ikke er begrænset til "militære operationer, der har som erklæret mål at forhindre eller straffe folkedrab begået af Ukraine", og at domstolen derved faktisk går længere, end Ukraine havde bedt om.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Den Internationale Domstol i Haag traf den 16. marts afgørelse i en sag anlagt af Ukraine mod Rusland. Afgørelsen er en klar sejr for Ukraine, selv om ingen forventer, at Rusland vil rette sig efter den.
Domstolen er som FN’s øverste dømmende myndighed den primære autoritet inden for fortolkning af folkeretten. Men der findes ikke et håndhævelsesorgan,…