Rovvildtbestanden i Danmark har det godt

Forleden i JP skriver Jan Skriver, at man nu igen skal undersøge problemer med harer i Danmark, og at der også er store problemer med agerhønsebestanden. Landbruget får pr. automatik skylden herfor, hvorimod man aldrig nævner prædatorer (rovvildt) som et medvirkende problem.

Jeg har beskæftiget mig professionelt med jagt og vildtpleje i mere end 50 år på samme ejendom, og da jeg startede, blev der kun dyrket vårbyg. Markerne blev sprøjtet med parathion fra flyvemaskiner flere gange i vækstsæsonen, og hverken levende hegn, mergelgrave eller markveje gik fri. Alligevel havde vi flere harer, agerhøns og vilde fasaner, end vi har i dag, men vi havde ikke det kæmpe prædationstryk, som vi har i dag.

Vi har nu fået mange flere ravne, store hornugler, krager, skader, måre, grævlinger, ræve, mårhunde og masser af andre rovfugle – alle sammen mere eller mindre fredede.

De grønne organisationer gør alt for, at alt skal fredes. Tror man virkelig, at det er gratis? Da ræven i slutningen af 1960’erne kom til Samsø, gik harebestanden voldsomt tilbage.

Jan Skriver skrev for nylig også i JP om nogle reservater, hvor man havde opsat elhegn for at holde ræve væk i ynglesæsonen, og det med stor succes.

Tror man virkelig ikke, det kan være de samme problemer i det åbne land?

Jeg benægter ikke, at landbruget ikke betyder noget, men prædation er også et stort problem. I engelsk forskning har man lavet praktiske forsøg om harebestanden, og det har Vildtbiologisk Station Kalø også, og det viste, at prædation er et stort problem. Af uvisse årsager er den danske undersøgelse aldrig offentliggjort.

Spørgsmålet til de grønne er: Skal det ende med, at vi kun har rovvildt i Danmark?