Hvorfor skal børn dog vaccineres – hvorfor skal raske unge?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg har fået en vaccineindkaldelse eller et tilbud om vaccine, men har ikke lige fået gjort noget ved det endnu. For hvorfor skal jeg vaccineres? Jeg er ikke i risiko for at få et slemt forløb, hvis jeg bliver smittet, og næsten halvdelen af befolkningen er vaccineret – så dem, der eventuelt kunne risikere et slemt forløb, må man formode er vaccineret.

Så hvorfor er det, børn helt ned til 12 år skal vaccineres? Er det ikke bedre, de får smitten, som de alligevel, for de flestes vedkommende, ikke ænser, og på den måde opnår den så højt besungne flokimmunitet?

Det er da fuldkommen vildt, at det virker så selvfølgeligt at lade sig vaccinere med en vaccine, der er hastegodkendt, og som vi ikke ved, hvad gør ved kroppen.

Argumentet med at nedbringe smitten og lade folk isolere var tidligere, at sundhedspersonalet ikke måtte bukke under. Det er jeg helt enig i. Da specielt nu, hvor sygeplejerskerne strejker. Det ville være fatalt. Men det er jo slet, slet ikke der, vi er. Vi taler om, at der er smitte i aldersgrupper, der som udgangspunkt ikke bliver syge.

Børn og unge mennesker. Jeg ved ikke helt, hvilken kategori jeg som 37-årig skal putte mig selv i, men jeg ved, at jeg hellere tager tre dage på langs med dårlig lugtesans og feber, end jeg lader mig vaccinere med noget, jeg ikke ved, hvad er. Og så galt ville det sikkert ikke gå.

Jeg er helt med på, at nogle har været hårdt ramt, har været indlagt og så videre. Folk med lungesygdom, allergi, astma og den slags har haft nogle trælse forløb – nogle er blevet indlagt. Jeg anerkender til fulde, at corona har ramt nogle hårdt.

Men det er sygt, hvis vi ikke selv må bestemme, om vi vil lade os vaccinere. Ligesom vi selv må bestemme over de livsstilssygdomme, en stor del af os pådrager os i løbet af livet.

Her går regeringen og Sundhedsstyrelsen jo ikke ind og regulerer og tager dårlig kost, cigaretter og alkohol fra os, fordi vi ikke har godt af det, fordi det gør os syge, og fordi det slutteligt belaster sundhedssystemet. Man opererer endda fede mennesker, så de kan blive gravide, og folk bliver krænkede, hvis lægen siger, at de bør tabe sig.

Hvis staten ikke må regulere til daglig, hvilket jeg til en vis grad er tilhænger af – jeg mener dog, at dårlig mad, tobak og alkohol skulle være meget dyrere – så virker det grotesk, at de må i den her sammenhæng med noget, der minder om tvangsvaccination.

Jamen, stoler du ikke på Sundhedsstyrelsen, spurgte en kollega mig den anden dag, hvor jeg kritiserede et eller andet i coronaregi.

Svaret er enkelt: Jeg vil rigtig gerne tro på Sundhedsstyrelsen og alle de andre styrelser og eksperter, for man må som udgangspunkt tro på, at de vil vores (borgernes) bedste.

Men nej, jeg tror bestemt ikke ukritisk på Sundhedsstyrelsen eller nogen som helst andre myndigheder, og det er kernen af problemet bag dette lille indlæg: Borgerne er blevet for ukritiske – over for eksperter, styrelser og over for medier, der mestendels ukritisk videregiver føromtalte eksperters og styrelsers budskaber.