Dyr skal behandles omsorgsfuldt

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Hvordan kan Folketinget og regeringen acceptere, at formanden for Det Dyreetiske Råd udtaler, at dyr i rewilding-projekter må sulte indtil den grænse, hvor de ikke længere kan bevæge sig derhen, hvor maden er?

Vi har en gældende dyrevelfærdslov, hvori det hedder: »Paragraf 1. Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Paragraf 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer«.

Samtidig har vi en formand for Det Dyreetiske Råd, Bengt Holst, der 3/3 2021 oplyser til TV2 Østjylland: »Ja, for der er ikke nogen dyr, der tager skade af at sulte. De må bare ikke sulte så meget, at de kommer til at lide kraftigt. (...) Det at føle sult er ikke i sig selv et problem. Det bliver et problem, hvis dyrene bliver så svækkede, at de ikke længere kan bevæge sig derhen, hvor maden er, eller holde varmen«.

Sult er imidlertid ikke en følelse, men et udtryk for en fysisk mangeltilstand, der kan give dyret alvorlig svækkelse af irreversibel grad. Man skal i henhold til loven fodre eller sørge for, at dyrenes fødegrundlag hver dag hele året rundt er sådan, at dyrene er ved godt huld, og at fødegrundlaget imødekommer dyrenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.

Det Veterinære Sundhedsråd fastslår, at dyrene skal »have udviklet et kraftigt og tæt hårlag (...), og de skal være ved godt huld, og de skal tilføres supplerende foder, så det gode huld opretholdes«.

Det er således både ulovligt og imod de veterinære sundhedsfaglige anvisninger at lade dyr, man har ansvaret for, sulte. En undtagelse for forpligtelsen er betinget af, at der er ansøgt om og opnået dispensation fra dyrevelfærdsloven. Dispensation kan kun gives i særlige tilfælde. Rasmus Prehn er minister for Fødevarestyrelsen, som er den forvaltning, der kan give dispensationen. Der er, efter hvad Fødevarestyrelsen har oplyst, ikke givet dispensation fra dyrevelfærdsloven.

En formand for Det Dyreetiske Råd bør ytre sig i henhold til gældende lov og ikke i henhold til en eventuel dispensation.

Er det i virkeligheden Bengt Holst i egenskab af formand for Den Danske Naturfond, som har udtalt sig til TV 2, selv om han er angivet som formand for Det Dyreetiske Råd? Den danske fond er i fuld gang med at etablere rewilding-projekter over det ganske land. Projekter, hvor dyrene ikke må fodres, men skal udgøre et græsningstryk, der er så højt, at uønsket vegetation fjernes.

I det dilemma, der er, mellem et højt græsningstryk og ingen fodring på den ene side og opfyldelsen af dyrenes behov på den anden side burde Bengt Holst som formand for Det Dyreetiske Råd ubetinget tale dyrenes sag og lade andre om at tale rewildingens sag.