Den økonomiske støtte til partierne skal begrænses

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Partistøtten skal begrænses. Partier, der ikke opnår valg af kandidater, skal ikke i den efterfølgende valgperiode modtage partistøtte.

Det skal ikke være muligt at tænke økonomisk/kommercielt i at opstille til et valg – og profitere på ikke at blive valgt. Det skævvrider demokratiet, at man som ikke-valgt parti – i mange tilfælde en sammenslutning af ganske få mennesker – bliver belønnet for ikke at blive valgt. Økonomisk støtte stiller de støttemodtagende partier langt bedre end andre nye partier, der forsøger at komme på stemmesedlen. Og det belaster administrationen ekstra, når de årlige ansøgninger om partistøtte fra partier uden valgte kandidater skal håndteres.

Den første lov om økonomisk støtte til politiske partier trådte i kraft den 1. januar 1987, og i 2021 udbetales godt 121 mio. kr. til partier, der var opstillet til folketingsvalget i 2019. Derudover udbetales støtte til partier, der deltog i valg til regionsråd og kommunalbestyrelser i 2017.

I Danmark er det relativt nemt at opnå ret til at opstille kandidater til et folketingsvalg og opnå valg af kandidater. Den danske spærregrænse på 2 pct. er lav i forhold til lande, vi ofte sammenligner os med, som har spærregrænser på 4-5 pct. For at opnå valg af kandidater ved folketingsvalget i 2019 skulle et parti enten opnå 70.635 stemmer i alt eller valg af et kredsmandat, som krævede omkring 20.000 stemmer, afhængig af kreds. For at være opstillingsberettiget som parti ved det kommende folketingsvalg kræves kun 20.182 vælgererklæringer. Opstilling som enkeltperson/løsgænger i en kreds kræver 150-200 anbefalere.

I 2019 vedtog Folketinget en mindre reform af måden, vælgererklæringer bliver indsamlet på. Det skal i dag ske digitalt og med brug af NemID. Der er dog brug for yderlige justering af valgreglerne, nemlig den del af lovgivningen, der handler om økonomisk støtte til politiske partier, som ikke opnår valg. Efter folketingsvalget i 2019 udbetales partistøtte hvert år indtil næste folketingsvalg til tre partier, der ikke opnåede valg af kandidater. Støttebeløbet udgør i 2021 kr. 34,50 pr. stemme. Det betyder, at Stram Kurs i 2021 får kr. 2.177.433. Kristendemokraterne får kr. 2.102.568 og Klaus Riskær Pedersen får kr. 1.021.200. I alt kr. 5.301.201 til partier, der ikke er repræsenterede i Folketinget. Over valgperioden bliver det til mere end 21 mio. kr.

Også til regionsråds- og kommunalvalg er det let at blive opstillet. En kandidatliste til regionsrådsvalget kræver kun 50 stillere. En kandidatliste til kommunalvalget kræver 25-150 stillere, afhængig af kommunestørrelse. Lister, der allerede er repræsenteret i regionsråd henholdsvis kommunalbestyrelse kan dog blive fritaget for at indsamle stillere.

Der findes ikke en samlet opgørelse over, hvor meget der udbetales i partistøtte til kandidatlister, der ikke opnår valg af en kandidat til regionsråd eller kommunalbestyrelse.

I det store statsbudget er beløbet ikke stort, men det virker ikke befordrende for hverken demokratiet eller den enkelte vælgers støtte til valgsystemet at udbetale skattekroner til partier, der ikke opnår valg af kandidater. Derfor skal Folketinget ændre partistøtteloven, og det kan et borgerforslag initiere. Det kræver blot, at 50.000 går ind på borgerforslag.dk og støtter forslaget.