Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Jeg er fortsat en stolt 89’er

Artiklens øverste billede
Forud for 1989 var der gået et par årtier, hvor især 68-generationen havde præget en stor del af vores ånds- og kulturliv, skriver Jens Kloppenborg, der med egne ord er en stolt 89'er. Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer.

Jeg har forstået, at den socialdemokratiske regering har sendt sin chefideolog, Kaare Dybvad, i byen med besked om, at 1989’ernes ånd og tid er forbi.

For at blive lidt klogere på, hvad begrebet 89’er dækker over, så skal vi tilbage til perioden omkring Berlinmurens fald og de kommandosocialistiske økonomiers sammenbrud i Østeuropa.

Forud for 1989 var der gået et par årtier, hvor især 68-generationen havde præget en stor del af vores ånds- og kulturliv. Mange fra min generation vil især kunne huske, hvordan den meget kollektivistiske ånd prægede folkeskolen, gymnasierne og de videregående uddannelser i den periode.

Jeg mindes lærere i 1980’erne, der var så forblændede af alt, der kom fra de østeuropæiske politistater, at de vel nærmest havde politisk grå stær.

Fornægtelsen eller blot underkendelsen af den ufrihed, der bandt Warszawapagten, Kina, Cuba og Nordkorea sammen, var med til at definere en stor del af den generation, som jeg er en del af, og som meget rammende nu er døbt 89-generationen.

Vores tro på, at frihed duer til alt godt. At vi i fravær af valgfrihed ikke skaber et godt samfund, ligger indgroet i mange af os.

Jeg nåede selv at besøge flere lande i det socialistiske ”paradis” før Murens fald. Sovjet, DDR, Ungarn og Tjekkoslovakiet blev det til. Her fik jeg og liberalt ligesindede blik for, hvad fraværet af frihed skaber for et samfund.

Jeg tror fortsat på, at frihed duer til alt godt, også når det kommer til, at vores børn og unge skal vælge skoler, gymnasier, videregående uddannelser, og hvor vi skal leve og bo.

Ufrie mennesker er ikke produktive, de lever fra hånden til munden og prøver ellers at berige sig så meget som muligt uden at skulle yde en indsats for samfundet.

Det var det ufrie system i Østeuropa, som mange af venstrefløjens politikere i 1980’erne så som deres ledestjerne, og som de ikke ønskede kritik af. Kritik var noget, man kunne bedrive mod kapitalismen og det frie og rige samfund, som de i Vesten var en del af, og som de nød godt af.

Men nu skal jeg altså forstå på den socialdemokratiske ideologiske indpisker Kaare Dybvad, at 89’ernes tid er forbi. Vores fascination af et frit samfund med lige og frie muligheder til alle, der vil give en hånd med, den skal nu afløses af en socialdemokratisk version 2.0 med omfordeling af alt, lige fra vores penge til vores børn og boliger. Alt sammen i den bedste mening for at få et fantastisk lige samfund.

Jeg er bange for, at jeg har hørt remsen før, og det var netop i den periode i min opvækst, hvor jeg altså blev defineret som en 89’er.

Jeg tror fortsat på, at frihed duer til alt godt, også når det kommer til, at vores børn og unge skal vælge skoler, gymnasier, videregående uddannelser, og hvor vi skal leve og bo.

Jeg abonnerer ikke på en ny ufrihedsdagsorden version 2.0, leveret af vores regering og dens chefideolog, Kaare Dybvad. Jeg er fortsat en stolt 89’er.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.