Vi må have retten til at beskytte vores land

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Miljø- og klimaspørgsmål står højt på den politiske dagsorden. FN har udarbejdet 17 verdensmål, som skal være med til at forhindre en global klimakatastrofe. Målene er fine nok, men der mangler mindst endnu et mål: en begrænsning af verdens befolkningstilvækst.

Bertel Haarder havde et indlæg i JP 11/7, hvor han påpeger den store befolkningstilvækst, især den i Afrika.

Der er nok flere grunde til, at befolkningstilvæksten ikke er et FN-verdensmål. Politiske og religiøse hensyn blokerer.

Da FN tilmed er domineret af ikke-demokratiske lande, men styres af diktatorer, der gerne ser deres befolkning vokse i antal, for magtens skyld, så er det svært for FN at komme igennem med et forslag om børnebegrænsning.

Hvordan skal FN’s verdensmål kunne nås, hvis vores jord, om føje år, skal mætte endnu to milliarder munde?

Det er på tide, at vores og Vestens ulandsbistand bliver målrettet og gjort betinget af kvinders rettigheder og fødselsbegrænsning.

Vi kommer heller ikke uden om, at vi på et tidspunkt må tage et opgør med diverse konventioner. Flygtningekonventionerne var nok udmærkede, da de i sin tid blev vedtaget.

Men i dag bliver de udnyttet til at slå os i hovedet med.

Engang var en flygtning en forfulgt, der ilede over den nærmeste grænse for at komme i sikkerhed. I dag er de fleste ”flygtninge” migranter, der søger lykken, hvor de ser muligheder.

Vi skal fortsat beskytte reelle flygtninge, men vi skal afvise og tilbagesende ikke-ønskede migranter.

Måske metoderne til afvisning og tilbagesendelse ikke altid vil se lige pæne ud. Men vi må have retten til at beskytte vores eget land og kultur.