Krænkelses-masochisterne er historieløse
Hvis krænkelses-masochisterne var seriøse, ville de i stedet for at pille i egen navle begynde at undersøge den verden, de lever i.
En krydsordsløser, Topo Houston, er i en krydsogtværs stødt på ordet ”negerpige” og er blevet voldsomt ophidset, fordi hun opfatter ordet som racistisk. Det har hun ikke ret i. ”Negro” har altid været sorte amerikaneres hædersbetegnelse for sig selv. Det tidligste eksempel, jeg kender, er Duke Ellingtons insisteren på i 1920’erne, at han ikke spillede jazz, for jazz betød ”at kneppe”. I stedet ønskede han sin musik kaldt ”negro music”. Og borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King brugte igen og igen med stolthed ordet ”negro” i sin berømte ”I have a dream”-tale i 1963. Det samme gør James Baldwin og talrige andre sorte forfattere i deres romaner om raceproblemer. Ingen vil vel finde på at kalde Ellington eller King eller Baldwin for racister. Men problemet er, at de historieløse og krænkelses-masochistiske unge, der i dag finder deres sprogbrug racistisk, næppe kender nogle af dem. I stedet for skaber de et kunstigt problem for at tilfredsstille deres egen masochisme.
Anderledes er det med ordet ”nigger”. Det var de hvide racisters skældsord imod de sorte. Men så skete der efterhånden det, at de sorte tog ordet til sig som et internt kæleord. Det begyndte som gadeslang og blev videreført af en så eksklusiv jazzmusiker som Miles Davis. Når han virkelig skulle rose en kollega, kaldte han ham respektfuldt for ”nigger”. På dansk har ordet ”bøsse” i øvrigt gennemgået samme udvikling. Det startede som et skældsord, indtil de homoseksuelle selv tog ordet til sig og brugte det som en hædersbetegnelse.
Hvis krænkelses-masochisterne var seriøse, ville de i stedet for at pille i egen navle begynde at undersøge den verden, de lever i. Her vil de finde masser af diskrimination at protestere imod, f.eks. regeringens indlysende diskrimination af de danskere, der har været så uheldige at forelske sig i oversøiske statsborgere. De nægtes retten til familieliv, herunder forældre ret til at være sammen med deres børn.
I dag ligger sproget under for en tiltagende mccarthyisme, og der accepteres kun ordet ”afroamerikaner” om sorte amerikanere. Sådan som Socialdemokratiet i disse år har overtaget Dansk Folkepartis menneskefjendske udlændingepolitik, frabeder jeg mig at blive kaldt dansker. Jeg ønsker at blive kaldt ”sydskandinavisk europæer”. Men det har jo nok lange udsigter.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter