En solorejsendes guide til ingen steder
Fra Marokko, Rusland og Ukraine til grænselukning og hjemmearbejdsdagsrutine. Virussens dødvande opløser mig stille til ensomhed. Der troede jeg ellers ikke, jeg kunne sive ned. Kulturen kunne have reddet min fantasi, men den er der åbenbart ingen, der kan lide.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg føler mig aldrig ensom, selvom jeg gør de fleste ting alene. Måske jeg ikke er bange for at blive det. Eller måske har ensomheden fulgt mig længe og overalt. Når det bare er mig, skærpes mine sanser, og jeg får mere med. Min evne til at absorbere indtryk og modellere dem til billeder i mit hoved er mit dyrebareste værk.
Så jeg troede, jeg ville vinde…