Socialdemokratiet arbejder for mangfoldig kultur for alle
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Kære Reimer Bo, lad mig lige slå fast, at Socialdemokratiet har ikke mistet forbindelsen til det parti og den fagbevægelse, som kæmpede for otte timers arbejde, otte timers søvn og otte timers hvile. Vi kæmper for dette til alle danskere, og det er virkelig kimen til mit engagement på kulturområdet. Der er heldigvis rigtig meget gang i kulturlivet – både den folkelige og de mere smalle genre.
Jeg køber ikke præmissen om, at vi aflæser dette engagement på finansloven – måske næsten tværtimod. Rigtig meget kultur klarer sig, fordi vi danskere har otte timer til hvile, hvor vi faktisk prioriterer kulturoplevelser. Det væsentlige for mig er, at kulturen bliver tilgængelig for alle danskere og dermed understøtter den mentale sundhed.
Når jeg læser din klumme, minder det mig om smagsdommeri, som jeg ikke vil være en del af. Til gengæld vil jeg gerne måles på, at det spændende kulturliv, vi har i Danmark, i højere grad bliver tilgængeligt for alle. Kultur er bestemt ikke et fyord i Socialdemokratiet, men det er tarteletter, hentehår og træskostøvler heller ikke.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.