Det skal aldrig blive kunstnerens og kunstens rolle at tilfredsstille magthaverne

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Ikke sjældent diskuteres det, hvad kunsten og kulturen kan. Hvad det bidrager med. Hvad dets rolle er.

Et kunstværk af Jens Galschiøt, som lige nu er opstillet foran Christiansborg, har skabt en del ravage. Den kinesiske ambassade har ønsket statuen fjernet.

Den otte meter høje skulptur viser menneskeformer, som lider, og på statuen står der ”#Denmark Stands With Hong Kong”. Skulpturen er sat op i samarbejde med bl.a. Alternativet og Amnesty International, og kunstværket skal efter planen stå på Slotspladsen frem til den 21. april.

Som kultur- og fritidsborgmester mener jeg helt grundlæggende, at kunsten skal være fri, for mens kunsten kan vække provokation og forargelse hos nogle, inspirere og lindrer den hos andre. Men allervigtigst, så skaber kunsten debat.

Og i bedste fald åbner kunsten for en demokratisk samtale, hvor vi kan blive klogere på hinanden og vores forskellige ståsteder. Det må og skal aldrig blive kunsten og kunstnerens rolle at tilfredsstille magthaverne og derved censureres.

Kunsten har et sprog, der kan udtrykke, hvad ordene ikke altid rækker til. Herunder vores forhold til aktuelle situationer. Det, der er for svært at tale om – og endnu sværere at forstå.

Kunsten og kulturen har et stort forandringspotentiale, hvis og når vi skal skabe den nødvendige forandring. Så kræver det nemlig, at vi forstår alvorligheden af problemerne, vi står over for – og at vi har en forpligtelse til at gøre en forskel. Det kan kunsten og kulturen hjælpe os med.

Det er derfor også helt utænkeligt forestille sig, at kommunen på nogen måde skulle forhindre Jens Galschiøts skulptur foran Christiansborg.

Hvis vi binder kunsten på mund og hånd, krænker vi ytringsfriheden på det groveste. Vi giver køb på en af vores allerstærkeste værdier i et frit og demokratisk samfund. Og vi begrænser kunsten på en måde, der kun devaluerer den. Men med ytringsfrihed følger naturligvis også respekt, ordentlighed og medmenneskelighed.

Der er stor forskel på ren mobning og råben op. Det er ikke noget selvstændigt formål at råbe op, og det er slet ikke i orden at kommunikere alene for at ramme andre på deres følelser. Men der kan være budskaber, som er så vigtige, at de skal have luft under vingerne.

Jeg mener, at vi er forpligtede til at bruge vores frihed til at påpege, når andre menneskers frihed krænkes – som det bl.a. sker i Hongkong lige nu. Derfor er Jens Galschiøts skulptur foran Christiansborg et vigtigt eksempel på, at når kunst skaber debat, aktiveres den demokratiske samtale.

Vi skal turde kunsten, og vi skal turde at have en kunst, der råber højt, og som kritiserer magten. Vi skal give rum og plads frem for at begrænse og holde nede. Det er kunst i en fri verden for mig.