Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Idéen om tyske og danske navne på byskilte

Hans Jørgen Lysholmtidl. forstander, Viborg

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I dag er der gode relationer mellem danskere og tyskere i grænselandet. Det skal vi glæde os over og styrke i fremtiden, men lidt oplysning kunne måske være på sin plads. Jeg tænker på tankerne om danske og tyske navne på skilte både nord og syd for grænsen. Det er da en udmærket idé, men man skal blot være opmærksom på, at stort set alle stednavne er danske til linjen Slien-Dannevirke, ja helt til Ejderen. Syd for Ejderen er der stort set ingen danske navne.

Stednavnene i Nord- og Sydslesvig er danske. I Sydslesvig er rigtig mange danske navne fortyskede, og hvis Haderslev også skal hedde Hadersleben, så er det en fortyskning af et dansk navn. De danske navne går til Ejderen. Og så et lille pip: Nu har grænsen ”ligget fast” i 100 år. Det ville være en flot markering, hvis man fra tysk side – på skrift – anerkendte denne grænse.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.