Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Vi efterlyser en grundig debat om organdonation efter hjertedød

Læger skal på den ene side vente så tilpas længe, at de er sikre på, at donoren er uigenkaldeligt død, men de kan på den anden side ikke vente for længe af hensyn til organernes kvalitet.

Artiklens øverste billede
Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Et enigt Folketing indgik i 2019 en aftale om at genoptage organdonation fra hjertedøde. Begrundelsen lød, at der var behov for en styrkelse af transplantationsområdet, og at organer fra hjertedøde ville kunne forøge antallet af donorer med 20-40 pct. svarende til 18-35 donorer pr. år.​​

Organdonation har ført til, at mange mennesker, der ellers ville dø af deres sygdom, har fået forlænget livet med gode leveår. Det Etiske Råd anerkender fuldt ud behovet for flere organer til uhelbredeligt syge patienter. En række medlemmer ønsker dog, at det nye tiltag debatteres grundigt.

Netop nu arbejder man i Sundhedsstyrelsen på at udvikle retningslinjer for denne aftale. Hvem skal, og hvordan skal man, i fremtiden kunne donere organer, efter at man er død som følge af hjertedød?

Organer kan ikke udtages for hurtigt af frygt for at bryde død-donor-reglen, men på den anden side skal de udtages, mens de stadig er i god stand.

I udgangspunktet er der, når man taler om ”hjertedøde”, tale om patienter med hjerneskader af et betydeligt omfang, som umuliggør en tilbagevenden til livet, men som ikke kvalificerer til betegnelsen hjernedøde. Denne udvidelse af retningslinjerne for organdonation er ganske betydelig og berører komplicerede filosofiske, etiske, juridiske og biologiske problemstillinger.

Det eksisterende program for organdonation er solidt, og undersøgelser har dokumenteret en bred opbakning i befolkningen.​​

Det er der en række årsager til. Blandt andet at vi i Danmark indførte et hjernedødskriterium i 1990. Samfundsdebatten var i den forbindelse langvarig og omfattende, noget, der var med til at forvisse offentligheden om det etisk forsvarlige ved organdonation. Hjernedødskriteriet indførtes, i lighed med det aktuelle tiltag, for at sikre adgang til flere organer til transplantation, men også for at komme uden om en række etiske problemer knyttet til organudtagning i forbindelse med hjertedød.

Før indførslen af et hjernedødskriterium var det behæftet med usikkerhed at forudsige det nøjagtige dødstidspunkt. Dette medførte en risiko for, at organerne blev mindre egnet til donation.

Dette skyldes, at organer begynder at nedbrydes, i det øjeblik der ikke længere er cirkulation i kroppen, og de ikke modtager ilt. Jo længere tid der går uden gennemstrømning, eller inden organer udtages, desto mere skade udsættes de for, og desto større bliver risikoen for, at de fungerer dårligt eller afstødes efter transplantation.​​

Læger skal på den ene side vente så tilpas længe, at de er sikre på, at donoren er uigenkaldeligt død, men de kan på den anden side ikke vente for længe af hensyn til organernes kvalitet. Dette dilemma spiller en afgørende rolle for donation efter hjertedød.

Det kan godt være etisk forsvarligt at afbryde en respirator og derefter udtage organer. Men det vil være etisk uforsvarligt, hvis ikke patienten er død. Et grundprincip inden for donationsetik er derfor ”The Dead-donor Rule”. Princippet er simpelt. Det kræver, at en donor skal være død, førend vitale organer udtages.

Under almindelige omstændigheder kan man roligt vente en time eller mere, og derefter er dødsdiagnosen evident. Men når det drejer sig om transplantation, bliver dødsøjeblikket afgørende. Organer kan ikke udtages for hurtigt af frygt for at bryde død-donor-reglen, men på den anden side skal de udtages, mens de stadig er i god stand.​​

I andre lande har man forsøgt at løse dette dilemma med en såkaldt no touch-periode. Den døde krop overlades i et tidsrum til sig selv, i forventningen om at patienten dermed vitterligt er afgået ved døden.

Der findes dog ingen international konsensus, vi kan læne os op ad. I Belgien opererer man med en no touch-periode på to minutter, i Italien er den på 20 minutter. I Norge har et større udredningsarbejde om hjertedød ikke ført til nogen endegyldig konklusion om proceduren, mens man i Tyskland helt har fravalgt brugen af hjertedødskriteriet. Et flertal i det tyske etiske råd har i den forbindelse udtalt, at en no touch-periode på under 10 minutter vil efterlade for stor usikkerhed om dødens indtræden.

Organdonation efter hjerte- eller hjernedød må altid være en individuel beslutning på baggrund af et informeret valg i dialog med sundhedsprofessionelle. ​​

Kriterier skal udvikles, der erklærer patienten for død, uden at det går ud over muligheden for donation af organer. Med indførslen af donation efter hjertedød bevæger vi os ud i nye og mere uklare vande, når det gælder disse kriterier. Det bør vi åbent se i øjnene og diskutere. Det Etiske Råd har derfor formuleret en række opmærksomhedspunkter i forbindelse med donation efter hjertedød. De kan findes på rådets hjemmeside. En bred debat bør være et ideal. Det er afgørende for tilliden til organdonation, at diskussionen om donation efter hjertedød ikke foretages for lukkede døre.​​

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.