Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Folkekirken spændes for klimaudfordringen, men det er vitterligt en opgave for Folketinget og borgerne selv

Biskoppernes kundgørelse udfordrer sognekirkens status og magt. Ja, den taler nærmest ned til sognekirken.

Artiklens øverste billede
Arkivillustration: Rasmus Sand

Danmarks biskopper har kundgjort, at de vil foreslå Kirkeministeriet, at der skal oprettes en arbejdsgruppe, som skal indsamle og formidle sognekirkernes erfaringer med klimatiltag. Derudover vil man på stiftsrådsmøder, provstemøder og med menighedsråd drøfte, hvordan folkekirken skal gribe om klimaudfordringen og Danmarks målsætning om at nedsætte CO2-udslippet.​​​

Således kundgørelsen, den er i sin hensigt velment, men kan deri heller ikke modsiges.

Hvilket netop er humlen, fordi den reelt skaber en kommandovej. Selv om biskopperne godt ved, at folkekirken som et forvaltningsbegreb intet er i sig selv, men ret beset blot er summen af de enkelte sognekirker med deres menighed og menighedsråd og præster. Ja, og så naturligvis nogle praktiske forvaltnings- og tilsynsled; de enkelte stifter og provstier. Når sognekirken er folkekirken, følger også, at vil sognekirken gøre noget for klimaet i sin dagligdag, så gør den det. Og den gør det, fordi beslutningen herom i al respekt og frisind kun bør og kan og skal træffes i sognekirken.

Når det drejer sig om klimaudfordringen, er det vores dynamiske og virksomme folkeånd, der arbejder for at skabe samfund, som også fremtidens generationer kan leve og ånde i.

Biskoppernes kundgørelse udfordrer sognekirkens status og magt. Ja, den taler nærmest ned til sognekirken og efterlader det indtryk, at der med arbejdsgruppen opstår et organ, som en dag skal have et navn og have magt. Sker det, får den vel karakter af at være et slags kirkeråd, og så er det slut med, at vi har en folkekirke, hvis autoritet og fundament er knyttet til sognekirken.​​​

Alt sammen lige nu på grund af et fokus på klimaudfordringen, selv om rådstanken længe har sydet.

Det står vist klart, at jeg ikke svinger med hatten. For mig er det sådan, at det først og fremmest er danskerne, der fra sig selv og gennem Folketinget tager hånd om klimaudfordringen. Derfor synes jeg, at kundgørelsen vulgariserer klimaudfordringen i en magtudøvelse, der giver dens velmente mål en ideologisk drejning. ​​​

Deri gøres den til en sværmerisk isme, der for enhver pris skal gennemtvinges og samtidig dermed argumenterer for selve magten i et råd.

Den går ikke i Danmark: i al vor folkelige frisind og rummelighed. Her skal Grundtvigs storladne tanke om, at Helligånden går hånd i hånd med vores folkeånd i al sin bredde og betydning respekteres. I kærlighed til Gud og næsten og Danmark og danskerne.

Grundtvig mente, at Helligånden skulle arbejde for kristenheden i kirken, og folkeånden for danskheden i skolen, forstået historisk, kulturelt og sprogligt. Fordi det danske folk skaber samfund på både troen og forståelsen af sig selv i erfaringen og historien.​​​

Vi må i det med Grundtvig forstå, at det er danskerne, som må tage hånd om klimaudfordringen. Som sagt fra sig selv igennem Folketinget, men også igennem den folkelige diskussion, der kommer til udtryk i en menighed og et menighedsråd i en sognekirke.

Biskoppernes kundgørelse medtænker ikke den danske folkelighed, hvori vi bliver os selv sammen med hinanden og gerne vil værne om vort land – også om klimaet.

Når den ikke gør det, men blot satser på, at den ikke kan modsiges, fordi den har den bedste hensigt og vil det bedste for os alle, så må der råbes ”giv agt”. I forsvaret for det folkelige frisind, som bæres af uenighed og strid, samtidig med at vi i frimodighed forsøger at blive os selv sammen med hinanden. Også i spørgsmålet om klimaudfordringen. Alligevel er det med biskoppernes kundgørelse og dens forarbejde lykkedes at skabe den isolerede selvforståelse, at det er folkekirken, der skal spændes for klimaudfordringen.​​​

Det kalder ikke bare på modsigelse, men på modstand. For det er ånd, vi efterspørger. Den virksomme ånd, som er indfældet i folkeånden. Den jævne og muntre ånd, som opstår, når vi mødes og finder ud af det med hinanden. ​​​

Derfor ingen gode hensigter om klimaet og derfor ingen arbejdsgruppe. Ikke fordi, de gode hensigter ikke kan være sande, men fordi de sætter vores folkelighed skakmat. ​​​

Folkekirken må med sin berettigelse og sit fundament i sognekirken besinde sig på at lade Helligånden og folkeånden gå hånd i hånd på den måde, at når det drejer sig om klimaudfordringen, er det vores dynamiske og virksomme folkeånd, der arbejder for at skabe samfund, som også fremtidens generationer kan leve og ånde i.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.