Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Tiden er inde til et opgør med overforbruget af karakterer

Enhver, der ved noget om undervisning, siger, at feedback er afgørende, men det er på mange uddannelser blevet fjernet på grund af besparelserne. 

Artiklens øverste billede
Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

I det politiske landskab breder sig en vilje til at ændre på karakterskalaen. Ministeren er klar til at forhandle, og selv om ældre generationer mener, at vi lige har fået en ny skala, er det kun sundt, at vi igen får en debat af, hvordan vi evaluerer præstationer i vores uddannelsessystem.

Forhåbentlig får vi også løftet debatten til at handle om, hvorvidt den måde, vi bruger karakterer i dag, giver mening.

Det er en gammel sang, at der er brug for mere feedback. En sang, der altid besvares med, at feedback kræver ressourcer – ressourcer, der langt fra er i det uddannelsessystem, der siden 2015 har måttet spare 2 pct. årligt. Enhver, der ved noget om undervisning, siger, at feedback er afgørende i læringsprocessen, men det er på rigtig mange uddannelser blevet fjernet på grund af besparelserne.

En uddannelse med feedback, hvor man rent faktisk bliver tvunget til at tage stilling til egne kompetencer, vil være langt mere udfordrende og skabe meget bedre vilkår for at udvikle sig og blive dygtigere.

Vi får langt dygtigere elever og studerende af, at dialogen med undervisere bliver kvalitativ og ikke kun kvantitativ med karakterer. Så det er på tide, vi geninvesterer i hele vores uddannelsessystem, så vi kan indføre den nødvendige feedback for at få mest muligt ud af vores uddannelser.

Vores uddannelsessystem er i alt for høj grad præget af, at vi har taget en kollektiv beslutning om, at det er nødvendigt at kunne sammenligne folk, og at karakterer er det mindst dårlige redskab til det. For det er netop det, karakterer er; en sammenligning af samtlige elever. Karakterskalaen er relativ og bygget op efter, at en vis andel skal have hver karakter.

De 10 pct. bedste skal altså have 12, hvilket medfører, at ethvert 10-tal i virkeligheden betyder, at “der er mere end 10 pct., der er dygtigere end dig”. Mens voksne formanende fortæller, at vi skal lade være med at sammenligne os med andre på Instagram, sammenligner vores uddannelser os hele tiden med andre unge.

Karaktererne bruges til hvad som helst. De afgør, hvem der må komme ind på ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser. Vi identificerer os med dem, måler os mod kammerater og skaber begreber som “12-talspiger”. Forældre bruger sågar skolernes gennemsnit til at vælge skoler til deres børn.

Men er det virkelig den rigtige måde at beslutte, hvem der skal have adgang til uddannelser at sammenligne deres tidligere præstationer med andres? Er det virkelig godt, at børn og unge identificerer sig så meget med en vurdering af dem relativt til andre?

Og er det virkelig gavnligt for noget, at forældre vælger skoler ud fra, hvor dygtige elever før har gået? Er det virkelig den måde, vi skaber det bedste samfund – ved hele tiden at veje os op imod hinanden? Den debat håber jeg, at vi kan tage sammen med debatten om den nye skala.

Vi bør flytte noget af fokus fra hele tiden at sammenligne folk med hinanden og give dem karakterer ud fra dette. I stedet bør vi i langt højere grad arbejde med den enkeltes udvikling, og hvorvidt man reelt opfylder de mål, der er for undervisningen.

En uddannelse med feedback, hvor man rent faktisk bliver tvunget til at tage stilling til egne kompetencer, vil være langt mere udfordrende og skabe meget bedre vilkår for at udvikle sig og blive dygtigere.

Jeg siger ikke, at vi skal afskaffe karakterer i morgen. Men det er på tide, at vi investerer i uddannelserne og sikrer mere feedback og færre karakterer. Både for elevernes psykiske helbreds skyld, men i lige så høj grad for samfundets skyld, så vi kan få de bedst mulige elever og studerende.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.