Fokus på medarbejdernes sikkerhed

I en stærk lederartikel i JP forleden kritiseres DI (Dansk Industri) for at beklage, at det amerikanske angreb på en iransk militærchef nu forhindrer et dansk ”eksporteventyr” til Iran. Vi er nok rigtig mange, der er enige med JP om at mene, at hensyn til terrortrusler og politiske værdier – som i denne sag – med rette kan gå forud for kortsigtet eksportprofit.

På den anden side går lederen for langt med bemærkningerne om, at »al handel med ikke-demokratiske lande« repræsenterer en betydelig risiko, og at »dansk erhvervsliv aftvinger respekt for sit generelle virke på de demokratiske og markedsøkonomiske eksportmarkeder« – altså ikke respekt for eksportindtjening fra andre markeder.

I lighed med tusindvis af andre danskere har jeg igennem mange år arbejdet med eksport – i vidt omfang til oversøiske lande. Vi har aldrig forholdt os til landenes styreform – om den eksempelvis var demokratisk (hvad er definitionen?) – men været fokuseret på, om der var sikkerhed for vores udsendte medarbejdere, og om politisk betingede betalingsforhindringer kunne forsikres (i f.eks. Eksportkreditrådet). Det er utvivlsomt sådanne hensyn et flertal af danske eksportvirksomheder, der arbejder uden for OECD-landene, anlægger. Overskriften ”Kun naive handler med diktaturstater” giver således anledning til at spørge om, hvem der nu er naiv?