Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Hverdagsøvelse: Begræns de hårde kommentarer på de sociale medier, hvis du er mand

Netetik er et begreb, der endnu ikke for alvor bliver taget seriøst selv efter 15 år med sociale medier.

Artiklens øverste billede
i takt med, at flere og flere netbrugere har gjort Facebook, Twitter, Instagram og mange andre sociale medieplatforme til en del af deres hverdag, er den hårde tone ligeledes blevet hverdag for mange. Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Tonen på nettet er ofte for hård. For sarkastisk, for positionerende, for rethaverisk. Hvem har ikke på Facebook prøvet at lave et opslag, der blev kommenteret sarkastisk, nedladende eller ironisk af en person, man slet ikke kendte?

Resultatet er sjældent konstruktivt. Snarere efterlader det alle forstemte eller provokerede. Og tager man handsken op, fører det så godt som altid kun mere uenighed med sig. Til hvilken nytte er et sådant tids- og tillidsspilde? Svaret giver sig selv.

Men i takt med at flere og flere netbrugere har gjort Facebook, Twitter, Instagram og mange andre sociale medieplatforme til en del af deres hverdag, er den hårde tone ligeledes blevet hverdag for mange.

Det har haft konsekvenser: For kort tid siden offentliggjorde mobilselskabet Call Me en undersøgelse om danskernes netvaner. Den viste, at så mange som 88,2 pct. fandt tonen på nettet for hård. I en tilsvarende undersøgelse fra 2012 var tallet cirka 77 pct., hvilket kan ses som en indikation af, at problemets omfang er vokset de senere år – i takt med at flere og flere er blevet brugere af de sociale medier.

Undersøgelsen viste også, at næsten 60 pct. slet ikke deltager i debatter på de sociale medier på grund af frygt for verbale overfald. Det kan ligne en regulær selvcensur fra mere end halvdelen af befolkningen, som ikke lover godt for det netbaserede samtaledemokrati fremover.

Rapporten ”Hadefulde ytringer i den offentlige online-debat”, offentliggjort af Institut for Menneskerettigheder i 2017, påviste, at hver syvende kommentar på Facebook er hadefulde. Rapportens data baserede sig på DR Nyheder og TV 2 Nyhedernes Facebook-sider, men kan formodentlig ses som repræsentativt for Facebook.

Det er vigtigt at spørge sig selv, om man egentlig bidrager konstruktivt til debatten med sine kommentarer.

I rapporten defineres hadefulde kommentarer som ”stigmatiserende, nedsættende, krænkende, chikanerende og truende ytringer, der fremsættes offentligt mod et individ eller en gruppe baseret på individets eller gruppens køn, etnicitet, religion, handicap, seksuelle orientering, alder, politiske observans eller sociale status.” Rapporten minder om, at disse otte områder faktisk alle er beskyttet af menneskeretten.

Og så slår rapporten fast, at 76 pct. af de hadefulde ytringer kommer fra mænd, hvilket dog skal ses på den baggrund, at kommentarerne skrives af mænd i lidt over halvdelen af tilfældene. Ikke desto mindre indikerer det, at mænd er så langt de groveste syndere, når det kommer til den hårde tone på nettet.

Netetik er et begreb, der endnu ikke for alvor bliver taget seriøst selv efter efterhånden 15 år med sociale medier. Men vi må som samfund se at komme i gang, hvis de alarmerende tal skal tages alvorligt.

Og det skal de: Tallene er ganske enkelt nødt til ændre sig i nedadgående retning, hvis de sociale medier skal være det, de var tænkt som: platforme for gensidig information og viden i stedet for kamppladser, hvor det eneste formål er at have ret.

Derfor vil jeg foreslå en hverdagsøvelse for temperamentsfulde mandlige netbrugere. Den går i al enkelhed ud på at begrænse sine aktiviteter i netdebatterne på Facebook og andre sociale medier – gerne ved at springe over hver anden gang, når man føler umiddelbar trang til at kommentere et emne. For det er vigtigt at spørge sig selv, om man egentlig bidrager konstruktivt til debatten med sine kommentarer.

Erfaringerne fra min egen såvel som mange af mine bekendtes færden på Facebook peger i retning af, at mænd især bliver hadefulde, når de kommenterer kvinders Facebook-opslag. Det gamle diktum om, at kvinder skal tie i forsamlinger, spøger bagved mange af disse kommentarer.

Ikke mindst her bør mænd overveje konsekvenserne af deres handlinger, før de går i gang med at ytre sig. Måske nogle af dem helt burde afholde sig fra at kommentere opslag af kvinder?

Hverdagsøvelsen er hermed givet videre til anbefaling – ikke kun til temperamentsfulde mandlige netbrugere, men også til alle, der kender sådanne personer og måske derfor kan påvirke dem i en mere positiv retning.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.