Undervisningsministerens store svigt

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

»Jeg vil altid stå på børnenes side, jeg håber, I vil stå sammen med mig,« sagde vores statsminister i sin nytårstale. Hendes håb var rettet mod alle i Danmark. Fra mig skal der lyde et klart ja, det vil jeg gerne, rigtig gerne, stå på børnenes side.

Men vil du det, undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil? I hvert fald ikke alle børns side. For ville du det, ville du aldrig drømme om at fjerne penge fra området for børn med særlig høj begavelse. De børn kan også have det svært og mistrives, selv om det kan synes som et paradoks. Jeg vil tillade mig at opfordre dig til at sætte dig ind i området. For »hvis børn møder voksne, der ingen forventninger har til dem, opfatter børnene det som omsorgssvigt,« sagde vores statsminister.

Mette Frederiksen slog også fast, at hun tror på Danmark og vores fælles stræben efter at skabe stadig mere retfærdighed. »Vi kan blive et land, hvor ingen overlades til sig selv, hvor vi tager os af hinanden,« sagde hun. Det må også gælde de højt begavede børn.