Manglen på adressering af virkeligheden

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Lige så befriende det var at læse Niels Lillelunds ”Verdens gang” i JP i sidste weekend, lige så forstemmende har det været at opleve de fleste kommentatorers, partilederes m.fl. nærmest lalleglade kommentarer til Mette Frederiksens nytårstale. En bloc har de fleste rost det store børnetema i stedet for at påpege den næsten totale mangel på adressering af virkelighedens temaer: Rusland, Arktis, brexit, økonomi blot for at nævne nogle få.

Og da virkeligheden viste tænder efter nytår i form af hændelserne i Bagdad, så vi da statsministeren træde i karakter? I stedet valgte TV 2 at lade begivenhederne kommentere af den kreative stemmesluger fra Fyn, Karsten Hønge. Det må virkelig have været ferietid for samtlige mere kompetente personer, man kunne have anmodet om en kommentar, da nu hverken ministre eller deres chef ville stille op. Regeringens ministre har med få undtagelser glimret ved at gå i flyverskjul, når daglige ubehagelige problemer har skullet kommenteres og ladet partiets ordførere om at tackle pressen og medierne.

Nytårstalen var blot endnu et eksempel på, at vi ikke skal vente, at statsministeren offentligt vil stå på mål for de mere ubehagelige konsekvenser, der bliver nødvendige for gennemførelse af det røde forståelsespapir.