Forbavset, rørt og håbefuld, da ét af de værste øjeblikke i mit liv blev nævnt i nytårstalen
I episoden med vanvidskørsel fra juli måned på Langebro i København mistede jeg én af mine allernærmeste venner, Magnus.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Kære Mette Frederiksen, jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle takke en rød statsminister efter en nytårstale. Tak, fordi du og din justitsminister har givet mig en anledning til at takke jer efter din nytårstale.
Da du meget specifikt nævner episoden med vanvidskørsel fra juli måned på Langebro i København, hvor jeg mistede én af mine allernærmeste venner, Magnus, blev jeg meget forbavset, rørt og samtidig med et lille håb for vores retssamfund.
Forbavset, fordi du så konkret nævner ét af de værste øjeblikke i mit liv, i din nytårstale. Rørt, fordi jeg er efterladt med en stor sorg og et ar på sjælen, som aldrig vil hele. En lille smule håb, fordi da jeg skrev et åbent brev til justitsministeren i sommer, gjorde jeg mig forhåbninger om at få ham i tale og få ham til at handle på lovgivningen.
(…) så vi som samfund kan oprette stolthed over et mere rimeligt og velfungerende retssamfund, hvor familie og efterladte eksempelvis ikke kan møde drabsmanden på gaden, inden urnen er sat i jorden.
Når du nævner vanvidskørsel i din tale, kan jeg kun forestille mig, at det er, fordi I har noget meget konkret i vente ift. stramninger i lovgivningen samt redskaber til at hjælpe vores politi. Dette udspil ser jeg meget frem til, at I præsenterer. For så lader det til, at der er handling bag justitsministerens udtalelser.
Mit håb er, at fokus og hensyn til de efterladte og pårørende fremadrettet vægtes langt højere end den skyldige drabsmand, så vi som samfund kan oprette stolthed over et mere rimeligt og velfungerende retssamfund, hvor familie og efterladte eksempelvis ikke kan møde drabsmanden på gaden, inden urnen er sat i jorden.
Samtidig er mine forhåbninger, at de få mennesker i vores samfund, som er uden for pædagogisk rækkevidde også holdes uden for geografisk rækkevidde fra resten af samfundet. Så vi og vores børn trygt kan færdes på gaderne i København, Holstebro, Odense og resten af Danmark.
Jeg ser i hvert fald frem til jeres lovtiltag på området, hvor straffen for hensynsløshed tydeligvis afspejler, hvor meget vi som samfund fordømmer disse handlinger. Lad os i langt højere grad udnytte strafferammen i eksisterende straffelov § 252, hvor det er muligt med op til otte års fængsel.
Lad det være endnu en forbrydelse i vores straffelov, når en gerningsmand flygter fra et gerningssted med kvæstede og dræbte uden at hjælpe de tilskadekomne eller sørge for hjælp. Dette må ikke være ”gratis” i en strafudmåling for gerningsmanden. Derudover håber jeg, at politiet får redskaberne til at kunne reagere med det samme på stedet og i situationen i fremtiden.
Tak til Mette for din nytårstale. Tak til det danske politi for den indsats og hjælp, som I har givet resten af familien i en svær tid. Tak til politibetjent Henrik Schmeisser for at bidrage til belysning af vanvidsbilisme i medierne. Tak til nyhedsmedierne og særligt P1 radio samt TV 2 for at fastholde fokus på dette problem.
Kæmpe stor tak til ildsjælene i og omkring Thin Blue Line for den enorme hjælp og indsats, som I har givet Magnus’ gravide kone og efterladte søn – det er uvurderligt. Stor tak til dig, Magnus. Tiden med dig var alt for kort og sluttede alt for tidligt. Tak for dit venskab – tak for din omsorg, din kærlighed, din igangsætning, din betænksomhed, dit humør og dit mod på livet. Her har du lært mig meget – og jeg vil fastholde det hele i mindet om dig.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.