Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Kloge børn har også brug for at blive mødt og hørt

De dygtige er ikke “stærke”. Bestemt ikke. De er bare dygtige, og de er sårbare ligesom alle andre børn og har lige så meget brug for at blive set og mødt.

Artiklens øverste billede
Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Da jeg var fem år, havde jeg lært mig selv at læse og regne, og det eneste, jeg ville, var at komme i skole, så jeg kunne lære mere. Mine forældre sendte mig derfor derhen et år for tidligt. Lærerne var skeptiske, men jeg bestod (som den eneste) skolens parathedstest og fik modvilligt lov til at starte. Jeg var så glad og spændt og mødte op med julelys i øjnene og et gigantisk videbegær.​​

Intens glæde og videbegær blev på få dage vendt til en grundlæggende følelse af at være helt forkert. Jeg tog min hånd ned, og jeg rakte den aldrig op igen.​

Sådan en elev skulle man tro, var en enhver skolelærers drøm. Men det var alt andet. I 1980’erne var det ikke populært at være dygtigere end andre, og det blev min første lektion. For når læreren spurgte klassen om noget, og jeg – igen – entusiastisk havde rakt hånden op som den allerførste, begyndte jeg at blive pisseirriterende.

Både jeg selv og mine forældre fik at vide, at det var vigtigt, at jeg også gav plads til de andre børn. Desværre betød det, at der ikke var plads til mig. Intens glæde og videbegær blev på få dage vendt til en grundlæggende følelse af at være helt forkert. Jeg tog min hånd ned, og jeg rakte den aldrig op igen.​​

Årene efter var jeg stadig langt foran de andre børn, og jeg havde en konstant følelse af gnavende kedsomhed og af ikke at høre til. Mine forældre tryglede flere gange lærerne om at give mig noget niveausvarende, men det skete ikke. I mine papirer skrev de, at Sarahs forældre pacer hende. Det var modbydeligt og langtfra virkeligheden. Jeg ville selv.

Og sådan gik årene. Jeg blev drillet, fordi jeg var anderledes, og henvendte læreren sig til mig med et spørgsmål, lod jeg, som om jeg ikke kendte svaret. Det var nemlig ikke populært at være klog i skolen. Så var man stræber og nørd, og jeg ville hellere have venner end være atomfysiker.​​

En meget alvorligere ting var, at jeg meget tidligt pakkede mig selv så langt væk, at jeg glemte, hvem og hvor jeg var. Det har taget mig tre årtier at finde små dele af mig igen.

Nu var jeg så heldig, at jeg havde ressourcestærke forældre, og de ville gerne sende mig på privatskole. Men vi boede på landet, og det ville betyde tre timers daglig transporttid imod de nuværende 10 minutter. Men da jeg i 5. klasse kom hjem og sagde, at nu nægtede jeg at tage hen på den møgskole igen, tog de konsekvensen, og jeg startede på privatskole inde i byen senere samme uge.

Det var noget helt andet. Her var de ikke bange for at stille krav til alle børn, og det var forældrene heller ikke. Man måtte gerne være klog og dygtig, og man skulle tro, at jeg nu havde fundet min rette hylde. Men skaden var for længst sket. Jeg havde været alt for bange alt for længe til at vise, hvad jeg kunne.​​

Lærerne var frustrerede: Ræk nu hånden op og vær med, Sarah! Vi ved jo, du godt kan! Den samme sang fortsatte i htx-tiden. Men jeg kunne ikke. Jeg holdt mig selv nede og kom ud med et snit alt for lavt til at komme ind på de fede uddannelser.

Men uddannelse er én ting. En meget alvorligere ting var, at jeg meget tidligt pakkede mig selv så langt væk, at jeg glemte, hvem og hvor jeg var. Det har taget mig tre årtier at finde små dele af mig igen, og jeg håber, at jeg en dag finder det hele.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg var ét af disse “gifted children”. Men jeg forstår stadig ikke, hvorfor der hele vejen igennem var det store fokus på at møde bogligt svage børn i deres behov (for pudsigt nok at tvinge dem ind på gymnasier, hvor de slet ikke hører til), men først for ganske nylig kom der (til min store jubel) fokus på, hvordan man møder de dygtige. ​​

Og nej, de dygtige er ikke “stærke”. Bestemt ikke. De er bare dygtige, og de er sårbare ligesom alle andre børn og har lige så meget brug for at blive set og mødt. Forskning i højtbegavede børn viser også, at disse har lige så meget brug for særlige indsatser, som bogligt svage børn har, hvis de skal kunne klare sig.

I øvrigt tror jeg også, at vi som samfund kunne have gavn af at lade disse skønne børn vokse op og kunne give af alle deres gaver. De kan vi ikke, hvis vi har pakket dem væk i ligestillingens hellige navn.​​

Vi er simpelthen bare ikke ens.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.